Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
Administrerende direktør

Strategisk forretningsudvikling i tæt samspil med organisationen

X-Mile er en velkonsolideret dansk virksomhed, der importerer nonfood varer fra Fjernøsten og sælger til større detailvirksomheder. Virksomhedens specialviden inden for handel med Fjernøsten, primært Kina, er opbygget gennem mange års indkøbs- og samarbejdserfaring inden for området. X-Mile har stort fokus på omkostninger, priser og logistik og bestræber sig på at handle direkte med producenten uden fordyrende mellemled.

Som administrerende direktør får du det fulde ansvar for at udvikle virksomhedens forretningsgrundlag og drift. Forretningsplatformen skal struktureres (organisation, IT, salg og sourcing), så denne kan danne grundlag for yderligere vækst, bl.a. via en forøgelse af mersalg til nuværende kunder samt yderligere internationalisering med fokus rettet mod de største detailkæder på nærmarkederne i Europa. Den administrerende direktør har reference til bestyrelsesformanden og vil hovedsageligt beskæftige sig med følgende:

  • Fastlæggelse af ny vækststrategi i samarbejde med bestyrelsen
  • Eksekvering af strategi
  • Ledelse af og involvering i organisationens 25 medarbejdere
  • Salg til nye og/eller eksisterende kunder

Du har relevant kommerciel uddannelse og kommer fra en lignende stilling eller fra niveauet lige under i detailbranchen/FMCG, som leverandør til detailbranchen eller beslægtet branche. Det er essentielt, at du har erfaring med salg til retail-kæder, sourcing af produkter fra Fjernøsten og forretningsudvikling. Du har den ledelsesmæssige værktøjskasse i orden og har stået i spidsen for implementering af en vækststrategi.

Som person arbejder du resultatorienteret og struktureret og forstår at omsætte tanke til handling. Du formår at skabe og vedligeholde relationer internt såvel som eksternt, herunder blandt aktørerne i detailbranchen. Du er en dygtig kommunikator og forstår at formidle vision og mål klart og tydeligt for alle medarbejdere på tværs af virksomheden. Du fremstår som en troværdig person med gennemslagskraft og formår, via din uformelle og åbne personlighed, at få dine medarbejdere til at arbejde med dig for at nå de fastsatte mål.

X-Mile tilbyder en spændende stilling med gode personlige udviklingsmuligheder i en virksomhed i udvikling og vækst.

Arbejdssted: Silkeborg.

Vil du vide mere om stillingen eller om X-Mile, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital A/S ved chefkonsulent Lise Holler på M +45 29 60 55 15 eller partner Rikke Dolberg på M +45 28 98 81 31. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

X-Mile blev etableret i 2004 og er placeret i Virklund ved Silkeborg. Siden 2013 har selskabet været ejet af investeringsselskaberne SMV Invest A/S og Bjert Invest A/S. Grundlæggerne ejer fortsat 20 %. X-Mile importerer nonfood produkter fra primært Fjernøsten. Produkterne videresælges og leveres direkte til supermarkeder og detailkæder i Skandinavien og Nordeuropa. X-Mile er specialiseret i design af private labels og andre skræddersyede koncepter og har i dag et bredt produktsortiment inden for nonfood.

Se mere på www.x-mile.com

Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 157, 1. tv
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20