Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
en
da
pl
Business Researcher / Headhunter

Har du lyst til at blive Danmarksmester i search / headhunting?

Unique Human Capital vækster kraftigt, så derfor søger vi endnu en skarp hjerne til vores search-afdeling, der sammen med resten af teamet  kan sikre et fortsat højt fagligt niveau samt effektiv proces i rekrutteringen for vores kunder. Vi løser opgaver inden for Executive Search samt Search & Selection, og vi stiller de højeste krav til kvalitet, faglig standard og personlige kompetencer.

Som Business Researcher er det din opgave selvstændigt at gennemføre en effektiv search-proces fra udarbejdelse af search-strategi til identifikation, kontakt og kompetenceafdækning af potentielle kandidater. Med reference til Research Director bliver du en del af search-teamet på i alt 7 skarpe hoveder, og du vil desuden arbejde tæt sammen med de kundeansvarlige konsulenter/partnere, da vi altid løser opgaverne i teams.

Du vil blive sat grundigt ind i vores forretning, metoder og koncept, og du er en del af holdet fra starten med ansvar for egne opgaver. Du vil dagligt blive udfordret både fagligt og resultatmæssigt, og du vil samtidig opleve en høj grad af selvstændighed, frihed og samarbejdsmæssig nærhed med dine kolleger.

Du har en kommerciel uddannelse, fx HA, HD eller cand.merc., og du har måske erfaring fra en lignende stilling i vores branche eller fra en inhouse  rekrutteringsfunktion. Det afgørende er dog, at du med din respektfulde indstilling til mennesker og kvalitet gerne vil lære alle mekanismerne inden for search – herunder hvordan, hvornår og hvorfor kandidater håndteres, som de gør.

Som person er du udadvendt, nysgerrig, videbegærlig, besidder stor empati og situationsfornemmelse samt arbejder både struktureret og resultatorienteret. Du har en  udpræget  sans for detaljer, er en dygtig kommunikator og udstråler troværdighed. Herudover er du sprogligt stærk både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, samt har en god forståelse for de skandinaviske sprog.

Du besidder en naturlig nysgerrighed for at forstå erhvervslivets dynamik, og du har flair for at kunne gennemskue komplekse problemstillinger, således at du ved hjælp af en systematisk search kan afdække og matche kundens behov og samtidig skabe en tæt og tillidsfuld dialog med både kandidater og kunder. Du trives med at arbejde dybdegående med en opgave, og din vedholdenhed og kreativitet sikrer, at du ikke giver op, før du har fundet det helt rigtige match.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed i vækst, hvor du selv har stor indflydelse på din hverdag, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vores organisation bygger på et meget uhøjtideligt og lavbureaukratisk miljø, hvor de menneskelige værdier sættes højt. Vi er individualister, men samtidig også et stærkt hold, der drives af, at kvalitativ opgaveløsning og faglig udvikling går op i en højere enhed. Search-disciplinen er én af vores stærkeste konkurrenceparametre i kundedialogen, og Search er derfor en klar karrierevej i Unique Human Capital.

Du vil få et meget selvstændigt og fleksibelt job med en stor kontaktflade til ledere og specialister i mange brancher, og du får således udvidet dit indblik og netværk i erhvervslivet. Vi vil samtidig gøre vores bedste for at klæde dig på til at blive Danmarksmester i search-disciplinen.

Arbejdssted: København

Vil du vide mere om stillingen og Unique Human Capital, er du velkommen til at kontakte Research Director Berit Nørregaard på M: +45 22 88 79 19. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Unique Human Capital (tidligere UniqueConsult) blev etableret i 2003 med kontorer i København, Aarhus og Aalborg. Hos os er dagligdagen præget af engagement, ansvarlighed og omhu i et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig og direkte omgangstone. Vi er pt . 25 medarbejdere i Danmark, der løser opgaver inden for Executive Search, Search & Selection samt assessment og outplacement i såvel danske som internationale virksomheder.

Unique Human Capital blev i september 2016 en del af First Chair Group, hvor vi deler ambitioner med pt. ca. 130 kolleger om at skabe Danmarks førende koncern af rådgivningsvirksomheder. Vi har været nordisk partner i det globale Executive Search-netværk Penrhyn International siden 2013 og har gennem mere end 14 års opgaveløsning for vores kunder opbygget et stort netværk og mange kandidatrelationer. Vi arbejder med velafprøvede værktøjer til bedømmelse og udvælgelse af kandidater samt kvalitetsstyrede processer i kunde- og kandidatkontakt.

Se mere på www.uhc.dk

Referencer
Se alle referencer
Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 151
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20