Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
CFO

Som CFO hos IDdesign refererer du til CEO og er ansvarlig for virksomhedens økonomi- og IT funktion på tværs af IDdesign, ILVA og IDEmøbler.

IDdesign er en del af Lars Larsen Furniture Group (JYSK) og har de seneste år implementeret AX2012 og øvrige forretningssystemer, så koncernen nu har et solidt fundament for fortsat vækst i top- og bundlinje.

Koncernen har taget hul på en ny spændende strategi, som fokuserer på vækst. Dels ved at åbne flere butikker, men i høj grad også ved at udnytte de digitale muligheder til online salg, kundeservice og til at effektivisere alle processer. Derfor er det vigtigt, at CFO har erfaring med større IT- og forretningsprojekter.

CFO vil spille en stor og central rolle i ledelsen af koncernen, hvor end-to-end forståelsen for retaildrift on/offline samt evnen til at eksekvere ud fra den planlagte strategi er vigtige elementer i forhold til at sikre den fortsatte udvikling og vækst.

Af ansvarsområder kan nævnes:

  • Sikre god ledelsesinformation og godt overblik på alle niveauer
  • Sikre effektive, administrative processer og opfølgninger
  • Ansvar for alle hovedaktiviteter i økonomifunktionen
  • Sikre effektiv IT-anvendelse i koncernen
  • Sikre optimering af butiksporteføljen, herunder administration af lejemål

Du har en relevant højere økonomisk uddannelse, fx cand. merc. eller lignende. Du har solid erfaring med økonomistyring på koncernniveau, gerne fra retail- eller kædevirksomhed. Du har ledelseserfaring og er vant til at rådgive og være sparringspartner på bestyrelses-, direktions- og ledelsesniveau, herunder arbejde med målstyring, opfølgning og effektivisering.

Som person er du strategisk tænkende, god til at skabe overblik og har stor gennemslagskraft. Du forstår at motivere og coache dygtige kolleger og skaber markante resultater sammen med og gennem andre. Du er udadvendt og arbejder struktureret, er serviceminded og i besiddelse af en sund kritisk sans. Du er tillidsvækkende og formår at sikre en god sparring med alle relevante interessenter.

Du tilbydes en attraktiv og udfordrende stilling i en organisation og branche, hvor tingene udvikler sig hastigt. Du vil i stillingen have mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling i et ambitiøst miljø. Der vil være stor selvstændighed i jobbet, og du er garanteret samarbejde, professionel indstilling og sparring, såvel internt som eksternt i organisationen og ejerskabet af IDdesign.

Arbejdssted: Sabro v/ Aarhus

Vil du vide mere om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved chefkonsulent Lise Holler på M: 29 60 55 15 eller partner Rikke Dolberg på M: 28 98 81 31. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

IDdesign gruppen er Danmarks største og førende detailhandler inden for møbler og boligindretning.  Gruppen beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere og har siden 2013 været en del af Lars Larsen Group (JYSK). Hovedkontoret er beliggende i Sabro ved Aarhus. IDdesign driver detailhandel under tre navne og koncepter:

IDEmøbler
IDdesign ejer og driver 35 IDEmøbler bolighuse i Danmark samt 6 tilknyttede bolighuse i Danmark, Island, Grønland og på Færøerne. IDEmøblers koncept er kendetegnet ved et forholdsvis bredt sortiment i godt design og særdeles god kvalitet med et landsdækkende netværk af typisk mellemstore butikker. IDEmøbler butikkerne har i gennemsnit ca. 3.000 m2 salgsareal. Se mere på www.ide.dk

ILVA
IDdesign ejer og driver 7 ILVA bolighuse i Danmark og 1 i Malmø. Hertil kommer 1 bolighus på franchisebasis på Island. ILVA er baseret på et moderne storbykoncept, og er kendetegnet ved et stærkt design til særdeles konkurrencedygtige priser og forholdsvis store butikker. ILVA butikkerne har i gennemsnit ca. 6.000 m2 salgsareal. www.ilva.dk

IDdesign
IDdesign har 24 franchisebutikker i Mellemøsten, Sydeuropa og Østeuropa. IDdesign franchisebutikkerne har i gennemsnit ca. 1.500 m2 salgsareal. www.iddesign.com

Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 157, 1. tv
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20