Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
Chefkonsulent, der vil med på et frontrunner team

Fokus på innovation og strategi samt forretningsoptimering

Subscrybe er i stærk vækst i et nicheområde med stor strategisk og forretningsmæssig værdi i sine kundetilbud med fokus på abonnement og recurring revenue. Virksomhedens kompetencer inden for abonnementsforretninger, der generelt er i fremgang, er i en klasse for sig og er drevet af et stærkt innovativt fokus hos et uformelt partnerteam.

Som chefkonsulent kommer du til at supplere de nuværende partnere og konsulenter i arbejdet med løsning af strategiske og innovative kundeopgaver samt styrke en fortsat vækst i en økonomisk sund, succesfuld og uformel virksomhed inden for abonnementsforretninger.

Arbejdsopgaver
Du vil som chefkonsulent komme til at arbejde med eksisterende og nye kunder.

Du får som chefkonsulent ansvaret for vedligeholdelse og videreudvikling af eksisterende kundeportefølje samt på sigt at opbygge din egen kundeportefølje.

Du får ansvaret for den produktion, der aftales med kunderne i de enkelte projekter. I produktionsfasen kan du naturligvis trække på de kompetencer, der findes i virksomheden, men det er helt afgørende, at du formår og trives med både at definere kundernes behov og stå for den efterfølgende produktion.

Dit hovedfokus kommer til at ligge inden for innovation og strategi samt forretningsoptimering, hvilket bl.a. vil indeholde følgende elementer:

  • Udvikling af abonnementsstrategier
  • Innovation af nye abonnementskoncepter
  • Business cases og forretningsplaner
  • Digital transformation
  • Udvikling af nye forretningsområder
  • Optimering af eksisterende abonnementsforretninger
  • Loyalitet og fastholdelse
  • Kunderejser
  • Økonomi, budgettering og forecasting på aktiviteter og projekter

Foruden arbejdet med at udvikle egen kundeportefølje og skabe værdifulde resultater for dine kunder, skal du samtidig bidrage til den samlede udvikling af Subscrybe og være med til at sikre, at I når de fastsatte, ambitiøse målsætninger. Derudover vil der på sigt være behov/ mulighed for at arbejde med forretningsområdet salgseksekvering.

Om dig

  • Du har flere års relevant erhvervsmæssig baggrund – fx fra konsulentbranchen som managementkonsulent inden for strategi og strategiprocesser
  • Du behersker projektledelse og kundestyring på højt niveau
  • Du er en stærk kommunikator – både skriftligt og mundtligt – og du går op i at løse dine opgaver med størst mulig præcision og kvalitet
  • Du er er interesseret i abonnementsforretningens fordele og muligheder, og du har måske allerede arbejdet med en række forskellige forretningsmæssige problemstillinger og løsninger inden for abonnement
  • Såfremt du har kendskab til én eller flere af de store abonnementsbrancher i Danmark – eksempelvis mediebranchen, telebranchen eller forsyningsbranchen, vil det være en fordel
  • Som person er du analytisk, struktureret, ambitiøs og innovativ, og du er motiveret af muligheden for at blive en vigtig del af en lille, men ambitiøs virksomhed og trives med det ansvar, der følger med

Subscrybe tilbyder en spændende og varieret stilling med masser af muligheder i en ambitiøs og fremgangsrig virksomhed med fagligt stærke kollegaer samt gode ansættelsesvilkår med grundløn og bonusaflønning baseret på resultater med mulighed for høj indtjening uden loft.

Der er store udviklingsmuligheder såvel personligt som fagligt. Derudover vil dine karrieremuligheder være gode qua Subscrybes forretningsmæssige og organisatoriske vækst.

Du vil selvfølgelig modtage en grundig introduktion og indføring i Subscrybes produkter, og på sigt kan kundesalg blive en naturlig del af dit ansvarsområde.

Arbejdssted: Subcrybe har til huse i spændende lækre lokaler i Store Kongensgade i København og i Balticagade i Aarhus.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved Partner Jørn Andersen Mobil: +45 40 26 50 36 eller Manager Sussie Hartelius Mobil: +45 20 22 26 61. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Subscrybe blev grundlagt i 2011 med det formål at skabe Danmarks førende virksomhed inden for forretningsudvikling og innovation i abonnementsbaserede virksomheder. Subscrybe fungerer både som konsulenthus og som innovationsvirksomhed, og samarbejder i dag med en række af Danmarks førende abonnementsvirksomheder. Subscrybe består i dag af otte dedikerede medarbejdere og har kontorer i både København og Aarhus.

Se mere på www.subscrybe.dk

Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 151
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20