Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
Controller

Bliv en del af en global finansiel koncern i vækst

Som Controller i Arval A/S bliver du både en del af BNP Paribas Group, der er en global finansiel koncern i vækst, ligesom du bliver en del af en entreprenant kultur i Danmark. Arval er i dag Europas største udbyder af operationel leasing af firma- og varebiler, og i Danmark er Arval en del af en nordisk ekspansion.

Med reference til CFO Peter Christiansen, bliver du hans højre hånd og en del af et finance team på 4 i Danmark. Du får derudover peers i de 3 andre nordiske lande, samt Holland og Belgien, og har løbende samarbejde med corporate i Frankrig. Stillingen er bred, og hovedopgaven er at sikre, at forretningen og processer løbende udfordres og optimeres, ligesom løbende rapportering skal udføres og optimeres.

Dine arbejdsopgaver:

Hovedansvar

  • Udarbejdelse af månedlig rapportering til hovedkontoret i Paris
  • Udarbejdelse af måneds- og kvartalsrapportering til regional ledelse
  • Forestå udarbejdelsen af forecasts, budgetter og materiale til bestyrelsesmøder
  • Aktiv deltagelse i forbindelse med månedslukning
  • Diverse analyser m.v. til sikring af, at forretningen bevæger sig i den rigtige retning

Sekundære opgaver

  • Rapportering og løbende udvikling af nye modeller, der optimerer forretning og processer
  • Diverse compliance-relaterede opgaver
  • Ad hoc rapporteringsopgaver

Af baggrund er du formentlig uddannet revisor med en HD-R eller lignende og har nogle års erfaring fra et revisionshus, alternativt en servicevirksomhed. Du har højt udviklede analytiske færdigheder, er stærk på IT og superbruger af Microsoft Excel. Du har kendskab til lokale regnskabsprincipper, praksis og procedurer, samt grundlæggende kendskab til IFRS. Desuden har du et solidt kendskab til tankesættet bag hhv. interne kontroller og compliance.

Som person er du på forkant og begår dig med både sælgere, indkøbere, drift osv. Du stiller spørgsmål, lytter og opstiller hypoteser, analyserer og er kreativt tænkende, samtidig med at du formår at tilpasse dig koncernens rutiner på corporate niveau. Din personprofil er kendetegnet ved, at du:

  • Tager ejerskab for opgaver og ansvar og sætter en ære i at levere til tiden
  • Har evne og vilje til at arbejde hands-on og selvstændigt
  • Er ærgerrig omkring arbejdsopgaverne
  • Besidder en sund portion professionel skepsis
  • Er fleksibel og kan arbejde med stramme deadlines og sæsonmæssigt opgavepres
  • Er selvsikker, robust og vedholdende
  • Struktureret og systematisk
  • Besidder en veludviklet sans for detaljen med skyldig hensyntagen til det overordnede mål/væsentlighed
  • Effektiv kommunikator og holdspiller
  • Forstår betydningen af at være præsentabel og have orden i sagerne, og på skrivebordet

Arval tilbyder en Controller-stilling med mange udviklingsmuligheder, ikke bare i Danmark, men også internationalt. Fast løn plus bonus- og pensionsordning. Den samlede lønpakke aftales individuelt.

Rejsedage: Der skal påregnes 5-10 rejsedage pr. år.

Arbejdssted: Du kommer til at arbejde i moderne, præsentable lokaler på adressen Lyskær 1 i Herlev.

Vil du vide mere om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, ved Partner Charlotte Pontoppidan Wise på M: +45 20 42 85 89 eller cpw@uhc.dk, ligesom du er velkommen til at rekvirere uddybende beskrivelse af virksomheden og stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Arval blev grundlagt i 1989 og er i dag Europas største udbyder af operationel leasing af firma- og varebiler. Arval A/S blev i 2011 etableret i Danmark og har siden oplevet markant vækst. Kundebasen i Danmark omfatter blandt andet virksomheder som Coop, G4S, Xerox og Oracle.

Arval er helejet af BNP Paribas og har kontorer i 28 lande, beskæftiger over 6.000 medarbejdere, og rundede i 2016 en samlet flåde på mere end 1 mio. køretøjer. Arval er endvidere en del af Element-Arval Global Alliance, der tilsammen håndterer mere end 3 mio. køretøjer i 50 lande på samtlige kontinenter.

Arval betjener alle slags kunder – fra liberale erhverv og små og mellemstore virksomheder til store internationale virksomheder.

I Danmark har Arval en strategi og målsætning om at komme i top 3. Det betyder, at man har en entreprenant kultur og har taget ’markedsudfordrerens’ rolle for hele tiden at arbejde for at indfri sine mål.

Som udbyder af operationel leasing tilbyder Arval et koncept, som går langt videre end den traditionelle leverandør af billeasing. Her optimeres hele tiden med det mål for øje at bibringe kunderne størst mulig værdi og konkret udbytte – også økonomisk – i forhold til at optimere kundens sammensætning af flåden ud fra kørselsbehov, brugeradfærd, optimering af service omkring bilerne lige fra værksteder og service til brændstof, etc.

Læs mere på www.arval.dk

Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 151
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20