Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
Controller

Udviklende profil med fokus på produktionsoptimering og eksekvering!

Som Controller vil du med direkte reference til CFO i BPW FINANS A/S få ansvaret for en af koncernens store virksomheder, HBN-Teknik A/S i Ringsted.

Du skal med udgangspunkt i den placering hos HBN-Teknik i Ringsted eksekvere en række centrale opgaver i forhold til de retningslinjer, der er bestemt på koncernniveau, og i dagligdagen være tæt på såvel den lokale ledelse som produktionen. For herigennem at servicere HBN-Teknik med forskellige former for controlling og regnskabsmæssig support, hvilket du dagligt håndterer i samarbejde med dine dedikerede kolleger i finans og IT, som sidder i den centrale shared service funktion i Kolding.

Derudover bistår du organisationen med analyser, business cases og økonomisk sparring for herigennem at være med til, at forretningen realiserer sine mål. Det analytiske og forretningsmæssige arbejde skal understøttes af, at du har styr på detaljerne og kan supportere organisationen med opgaver af mere hands-on karakter, såsom udarbejdelse af budgetter, strukturering, overblik og kvalitetssikring af analyser og tal, og overordnet være lokal ansvarlig for ERP og BI.

Din daglige interaktion med ledelsen vil være central for at sikre forståelse, fremdrift og eksekvering på såvel det finansielle område som i udvikling af nye produkter, kundekontrakter, systemer eller metoder.

Af arbejdsopgaver kan bl.a. nævnes:

Alm. finans

  • Daglig finansansvarlig for HBN-Teknik
  • Budgettering og opfølgning
  • Indberette nøgletal til shared service i forbindelse med måneds- og koncernrapportering
  • Dokumentation af controlling og interne processer
  • Sikre præcise analyser af business performance og forecast informationer
  • Rapportering i henhold til BPW FINANS
  • Koordinering af årsplaner og opfølgning på finansielle resultater

Controlling og forretningsudvikling

  • Ansvarlig for gennemførelse af økonomiske analyser og udarbejdelse af beslutningsoplæg i forbindelse med forretningsudvikling
  • Via aktiv produktionscontrolling at udøve problemløsning og foreslå løsninger for ledelse / bestyrelse
  • Efterkalkulation og opfølgning (produktionseffektivitet og omkostninger)
  • Etablere tidsregistrering
  • Udføre og supportere den videre udvikling af business controlling
  • Bidrage med analyser og talmæssige input til lønsomheden i forbindelse med salgs- og kundekontrakter
  • Procesoptimering, såvel i produktionen som administrativt
  • Løbende stykliste opdatering og udvikling

ERP

  • Endelig færdiggørelse af ERP implementering (AX), herunder sætte nye standarder for nøgletal og rapporter

Administration

  • Diverse administrative opgaver, herunder administration og ledelse af en medarbejder, som varetager rengøring og kantine

Du har en relevant økonomisk uddannelse som fx HD-R suppleret med min. 3 års erfaring med produktionscontrolling. Dine kompetencer i brugen af Excel er på et højt niveau, og du forstår herigennem at skabe overblik og transformere store mængder data.  Du behersker dansk såvel som engelsk i skrift og tale.

Du er analytisk og struktureret med et forretningsmæssigt mind-set og evner at sætte dig ind i arbejdsgange og procedurer. Du er selvstændig, selvkørende og proaktiv og kan holde et overblik over alle facetter af processerne. Du er god til at skabe overblik, men du kan også gå i detaljer, når det er nødvendigt. Du er en dygtig kommunikator, der er i stand til at samarbejde på tværs af organisationen, og du ser muligheder og griber boldene og udfordringerne, som opstår, samt følger dem til dørs.

Arbejdssted: Ringsted, samt Kolding nogle gange om måneden

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved Senior Consultant Jan Rudebeck på M +45 26 27 18 04 eller Senior Consultant Lise Holler på M +45 29 60 55 15. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
T +45 7020 6700
/ /
cvr: 31502705
Stamholmen 157, 1. tv
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
+45 +48 531 785 064
/
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland