Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
Controller

Som Controller hos New Balance Scandinavia ApS bliver du en del af en nyetableret nordisk enhed under den globale koncern. New Balance er en amerikansk koncern, som har sit europæiske hovedsæde i England. New Balance Scandinavia retter sig mod de skandinaviske lande, hovedsageligt Sverige, Norge og Danmark.

Med reference til Finance Manager Scandinavia bliver du en del af en velfungerende økonomiafdeling, som i fællesskab sikrer den daglige drift og yder service til såvel ledelsen som ud i forretningen. Samtidigt sker der løbende udvikling af processer og strukturer, som støtter og styrker en virksomhed i fuld udvikling. Som Controller vil du blive en naturlig del af driften, men vil også drive og facilitere videreudviklingen af interne procedurer og forretningsgange. Der er fokus på data og i højere grad på at anvende data som beslutningsstøttende elementer for kommende tiltag og aktiviteter.

Controlleren vil fungere som kompetent sparringspartner for hele forretningen og vil blive en naturlig go-to-person for alle i organisationen.

Ansvarsområderne og arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskab i samarbejde med Finance Manager
  • I closing processen ved regnskabsudarbejdelse at sætte fokus på årsags- og afvigelsesforklaringer i samspil med forretningen
  • Budgetudarbejdelse og –opfølgning
  • Rullende forecasts
  • Kvartalsvise indtjeningsanalyser på produkter, kunder og markeder
  • Udarbejdelse af analyser af både økonomisk og driftsmæssig karakter med særlig fokus på forbedring af salgsproces, kundepotentialer og profitabilitet
  • Kontinuerlig fokus på forbedringer og Best Practices

Du har en relevant uddannelse som cand.merc., HD Regnskab, Økonomistyring, Revision eller lignende. Du sidder i dag i et revisionshus som revisor, der finder tiden rigtig til at bringe værdi på den anden side af bordet, eller du sidder i dag i en lignende stilling, hvor du har opnået god praktisk erfaring med controlling, månedsrapportering samt erfaring med rapporteringsværktøjer, IT-analyseværktøjer og opstilling af business cases. Erfaring med retailvirksomheder vil være en fordel.

Som person er du energisk, effektiv og har et godt overblik. Samtidigt har du blik for væsentlige detaljer, og du vægter kvalitet højt. Du kommunikerer positivt og med et glimt i øjet på alle niveauer i virksomheden. Endelig er du stærk analytisk og du trives i dynamiske miljøer, hvor udvikling og forankring er på dagsordenen.

New Balance Scandinavia tilbyder en nyoprettet stilling i et dynamisk og stærkt team af engagerede kolleger. Virksomheden er i vækst, både globalt og i den nordiske region, hvorfor der vil være rig mulighed for faglig og personlig udvikling i organisationen.

Rejseaktivitet: Begrænset

Arbejdssted: Aalborg

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved chefkonsulent Tina Brun M +45 21 15 15 75. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
T +45 7020 6700
/ /
cvr: 31502705
Stamholmen 157, 1. tv
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
+45 +48 531 785 064
/
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland