Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
Financial Controller

Controlling, rapportering og værdiskabende ledelsesinformation

Som Financial Controller bliver du en del af controller teamet og en nøgleperson i Fritz Hansens A/S’ Finance funktion. Du får reference til koncernens Finance Manager og skal være med til at rapportere og levere ledelsesinformation til både koncernledelse og forretningsansvarlige.

De primære ansvarsområder er måneds- og årsrapportering inkl. konsolidering samt budgettering og budgetopfølgning. Samtidig skal du fungere som faglig sparringspartner for både Finance Manager og dine kolleger i teamet.

Du får en unik mulighed for både at bidrage til, og blive en del af, et forretningsorienteret og fagligt kompetent miljø, der aktivt supporterer ledere på alle niveauer i koncernen, og som samtidigt er en efterspurgt sparringspartner for disse.

 Fritz Hansen har en stærk ERP platform. Det betyder, at der er ”sat strøm til” mange af de administrative processer i forbindelse med rapporteringen – processer som i mange andre virksomheder er manuelle. For dig som Financial Controller giver dette en unik mulighed for at få en bred vifte af spændende opgaver. Det stiller samtidig krav til din IT-forståelse og -håndtering, da det forventes, at du både har flair for, færdes hjemmevant i og har interesse for at arbejde med ERP systemer, samt er superbruger af MS Office-pakken.

Du har relevant økonomisk videregående uddannelse som f.eks. cand.merc.aud., alternativt HD(R), og det er en fordel, hvis du har fået din grunduddannelse i et af de store revisionshuse. Det forventes, at du har min. 5 års erfaring fra en lignende stilling.

Som person arbejder du struktureret og resultatorienteret på et højt fagligt niveau, samtidigt med at du har et solidt overblik over finance området og -processerne. Derudover er du initiativrig, udadvendt og besidder en god kommunikativ gennemslagskraft mundtligt såvel som skriftligt.

Du formår at arbejde både selvstændigt og i teams samt er i stand til at samarbejde på tværs af organisationen. Du ser muligheder samt griber boldene og udfordringerne, som opstår og følger dem til dørs.

Du tilbydes en attraktiv og udfordrende stilling i et uhøjtideligt og åbent miljø. Er du hurtigt selvkørende i jobbet, er der store muligheder for at præge stillingen og dermed få selvstændige ansvarsområder, der matcher og udvikler dine kompetencer. Der er tale om en stilling med højt fagligt indhold, fagligt komplekse opgaver og med begrænset rutinearbejde. Du får stor alsidighed og bredde i jobbet samt optimal mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Arbejdssted: Allerød

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved Peter Juul på M +45 40 31 99 29 eller Morten Andersen M +45 22 11 61 88. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
T +45 7020 6700
/ /
cvr: 31502705
Stamholmen 157, 1. tv
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
+45 +48 531 785 064
/
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland