Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
IT Chef med hands-on

Da vores IT chef har valgt at søge nye udfordringer uden for Midt Factoring A/S, søger vi en ny IT chef til tiltrædelse hurtigst muligt.

Midt Factoring
Midt Factoring A/S har i snart 40 år leveret forskellige typer factoring-løsninger til erhvervsvirksomheder i Danmark herunder debitoradministration, debitorfinansiering, risikoafdækning og inkasso.

Midt Factoring har en større egenudviklet platform, som vi løbende videreudvikler i samarbejde med ekstern samarbejdspartner. IT er en meget vigtig forudsætning for, at vi kan leve op til vores høje krav om at levere høj kvalitet og god service til vores kunder. Vi har derfor behov for, at der er et tæt samspil mellem forretningen og IT.

Stillingen
Som IT-chef har du ledelsesansvaret og skal i samarbejde med et team på 6 kompetente kollegaer være med til at sikre, at vores brugere og kunder får den bedst mulige service og IT support.

Du skal være i stand til at kunne indgå i processen med optimering og udvikling af forretningen, hvor du samtidig skal sikre en omkostningseffektiv udvikling og drift. Løsning af projekter sker i tæt samarbejde med organisationen, og vi forsøger løbende at optimere processer både i forhold til vores kunder, men også på de interne linjer.

Du får budgetansvar for IT afdelingen. Du får ansvaret for aftaler med vores IT leverandører. Du skal i en vis udstrækning kunne indgå i løsningen af nogle af de IT driftsmæssige opgaver. Som IT Chef refererer du til CFO.

Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant teoretisk baggrund. Kendskab til IBMi er en fordel, men ikke et must.
Du har ledelseserfaring og 3-5 års erfaring i at drive projektledelse. Hvis du har erfaring fra den finansielle sektor, er det en fordel, men ikke et krav. Vi forventer, at du har en god bred forretningsforståelse, og du ser det som en selvfølge, at IT strategien er at understøtte forretningen.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for arbejdet med risikovurderinger og compliance og tidligere har været ansvarlig for udarbejdelse og vedligeholdelse af beredskabsplaner. IT sikkerhed står meget højt på dagsordenen, herunder også fortrolig behandling af data og overholdelse af ny datalovsforordning. Vi vil også gerne sikre, at vi er på forkant, så vi har den viden, der skal til for at udnytte nye teknologier i en verden, der er under hastig forandring. Du kommer fra en kultur med holdninger, hvor IT-sikkerhed er allerøverst på agendaen.

Personlige kvalifikationer
Som person skal du være analytisk, proaktiv, struktureret og du skal have gode kommunikative evner. Som leder er du involverende og formår at skabe et åbent og hjælpsomt miljø i dit team. Du er den uformelle type, som er parat til at smøge ærmerne op og gå forrest, som samtidig forstår at agere professionelt i et uformelt miljø i en international koncern. Du tør sige det, der skal siges, men har en naturlig positiv udstråling og et godt humør, som smitter af på dine kollegaer.

Vi forventer, at du er imødekommende og er parat til at gå det ekstra skridt for at lykkes, og du forstår at motivere, involvere og engagere dine medarbejdere og kolleger.

Midt Factoring A/S tilbyder dig
Vi tilbyder et selvstændigt og spændende job i en virksomhed, som er en del af en stærk koncern. Huset er præget af et uformelt og åbent arbejdsmiljø, med en humoristisk tone, hvor der hersker stor passion og engagement, og hvor vi har arbejdsglæde og kundens behov i fokus. Du vil få både faglige og personlige udfordringer.

Bopæl: I hensigtsmæssig køreafstand fra Ikast. 

Tiltrædelse: Snarest muligt. Jobsamtaler vil blive afholdt løbende.

Spørgsmål og ansøgning:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller du ønsker en uforpligtende drøftelse af dine muligheder, er du velkommen til at kontakte CFO Søren Tornegård Holm på telefon 27 15 98 93. Du er også velkommen til at sende en ansøgning pr. mail til HR-Chef Lone Plagborg, på job@midtfactoring.dk.

 

Midt Factoring A/S indgår som et 100% ejet datterselskab af Natixis koncernen. Natixis er en fransk børsnoteret koncern og en del af Groupe BPCE med kerneområder inden for Corporate, Investment og Financial Services. Groupe BPCE er den næststørste bankkoncern i Frankrig med 36 millioner kunder fordelt på to netværk, Banque Populaire og Caisse d’Epargne.

På verdensplan er der mere end 16.000 medarbejdere i koncernen.I Danmark er der 60 medarbejdere i Midt Factoring A/S, som blev etableret i 1978, hvor udgangspunktet var finansiering og finansielle serviceydelser. I 1986 introduceredes det første “full-service”-koncept, som siden har dannet grundlaget for produkter og serviceydelser inden for finansiering, debitoradministration, risikodækning og relaterede ydelser.

På vegne af kunder håndterer Midt Factoring A/S årligt et cash-flow på et to-cifret milliardbeløb.

Se www.midtfactoring.dk for yderligere information

Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 157, 1. tv
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20