Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
Kompetenceleder i It-kompetencecenter

Vil du være med til at gøre BEC til et multikompetent udviklingshus?

Vil du være med til at opbygge og præge en ny enhed af stærke, agile og kompetente it-udviklere? Kan du se dig selv som en af BEC’s vigtigste værdiskabere i en omfattende agil transformation? Motiveres du af at udvikle teams såvel som enkelte medarbejdere og sikre et match mellem kompetencer og projekter? Så er det dig, vi leder efter.

Det er vores ambition, at BEC skal være et udviklingshus – kendt overalt som centrum for spændende netværksaktiviteter, udbredelse af teknologi, udviklingsværktøjer og -processer. Alt dette bliver du en central del af. Dine første vigtige skridt er at bygge en ny og stærk enhed i It-kompetencecenteret, der fokuserer på udviklerkompetencer. Du skal sikre, at BEC kan bemande udviklingsopgaver i de enkelte udviklingsområder med stærke, agilt tænkende it-udviklere, klædt på med relevante og opdaterede kompetencer. Du får en udfordrende og spændende arbejdsdag, hvor du skal samarbejde tæt med it-udviklere og lederkolleger. Dine hovedopgaver som kompetenceleder bliver især at:

  • Du skal opbygge endnu et teknisk dreamteam, som skal bestå af op til ca. 25 it-udviklere med kompetencer inden for Java og mainframe og sandsynligvis også andre programmeringssprog
  • Lede et team af tekniske it-udviklere, fremme motivation hos den enkelte og i teams, så alle trives med opgaverne, føler sig udfordret, fagligt klædt på, set og kan præstere maksimalt i en agil verden
  • Sikre, at BEC altid har det nødvendige antal it-udviklere samt fordele og prioritere ressourcer i forhold til kompetencer, aktuelle projekter og roadmaps
  • Drive faglige netværk og sikre synlige karriereveje for it-udviklere
  • Samarbejde med lederteamet om daglig drift og videreudvikling og deltage i diverse lederfora på tværs af BEC
  • Konkretisere mål og retning for potentiale og kompetencer, der matcher kravet til kapaciteten nu og i fremtiden

Er du født med drive, og er du god til mennesker?

Da du skal drive BEC’s store ambitioner fremad, er det vigtigt, at du er udstyret med en portion engagement, gennemslagskraft og målbevidsthed, der er ud over det sædvanlige. Men da det er mennesker, du skal motivere og udvikle, er det ligeså vigtigt, at du har stor indlevelsesevne og er god til at spotte andres potentialer og få dem frem i lyset – også i en enhed med høje ambitioner og løbende forandringer. En vigtig del af dit arbejde kommer til at handle om at skabe netværk og få ting til at ske, og i den forbindelse får du brug for dine gode faciliterings- og kommunikationsevner og dit talent for at bygge relationer på tværs.

Vi ser gerne, at du har:

  • En videregående uddannelse og relevant erfaring, der ruster dig til opgaven
  • En baggrund som tidligere it-udvikler inden for JAVA, .Net eller relaterede teknologier
  • Erfaring inden for linjeledelse
  • Erfaring med forskellige udviklingsmodeller, herunder agil udvikling
  • Erfaring med at udvikle mennesker fagligt og personligt med udgangspunkt i kompetencer og teknologi
  • Evner for at bidrage til et aktivt fagligt miljø, der bygger på refleksion, læring og videndeling

Hvem er vi?

Du bliver en del af et større It-kompetencecenter i vækst, og hvor du vil indgå i ledelsesteamet på i alt tre. It-kompetencecentret består primært af it-udviklere med kompetencer inden for mainframe og Java og fungerer som et internt konsulenthus. I takt med udvidelsen, forventer vi at tilføje yderligere programmeringssprog.

Arbejdssted: Roskilde.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Konsulent, Louise Nielsen på tlf. 2974 2424 eller Partner, Morten Andersen på tlf. 2211 6188. Vi behandler ansøgninger løbende.

 

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform.

Vi er 650 BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi nemlig på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Se mere på www.bec.dk

Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 151
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20