Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
en
da
pl
Manager, Finance Processes

System- & procesorienteret leder af debitor- og kreditorteam i international designvirksomhed

Stillingen som Manager, Finance Processes er nyoprettet hos Fritz Hansen med henblik på at sikre, at processerne for debitor- og kreditorstyringen til stadighed understøtter den effektive økonomistyring, som kendetegner Fritz Hansen koncernen.

Med reference til koncernens Finance Manager får du ansvaret for et mindre team på 3 medarbejdere, og du bliver således ”spillende træner” med ansvar for drift og styring af afdelingen, samt kunne være hands-on i spidsbelastningsperioder.

Du har det daglige operationelle ansvar for afdelingen, og samtidig skal du udvikle, vedligeholde og optimere de processer, der sikrer en effektiv og sikker debitor- og kreditorstyring i Fritz Hansen koncernen.

Af væsentlige opgaver kan nævnes:

  • Ledelse af team
  • Koordinering af opgaver
  • Medarbejderudvikling (både fagligt og personligt)
  • Sparringspartner for resten af virksomheden (særligt salg og indkøb)
  • Udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af processer

Fritz Hansen er en virksomhed, hvor der er stort fokus på at standardisere og effektivisere administrative opgaver gennem effektiv IT anvendelse. Samtidig er det også en virksomhed, der er kreativ og innovativ i forhold til at understøtte kundernes behov for eksklusive produkter, og tankegangen omkring procesoptimering må ikke kollidere med Fritz Hansens stærke brand inden for kvalitet og individuel kundetilpasning. Som ansvarlig for finansprocesserne skal du derfor være i stand til at sikre, at effektiv styring går ”hånd i hånd” med koncernens overordnede kundestrategier.

Du har en relevant uddannelse og kvalifikationer inden for økonomi og regnskab. Du har erfaring fra en international produktionsvirksomhed, hvor du har opnået stor indsigt i det administrative flow, der opstår i forbindelse med de forretningsmæssige aktiviteter og processer, der ligger til grund for hele værdikæden.

Du besidder en grundlæggende forståelse og interesse for debitor- og kreditorstyring og har erfaring inden for området. Det er desuden vigtigt, at du har indblik i momshåndtering på tværs af landegrænser, hvorfor erfaring fra en virksomhed med internationale aktiviteter er nødvendig. Dansk og engelsk behersker du ubesværet i både skrift og tale.

Du er superbruger af gængse IT værktøjer – herunder har du et indgående kendskab til og forståelse for brugen af ERP løsninger. Du er generelt meget systemstærk med erfaring i brug af udtræk fra data warehouse. Du kan se sammenhænge og gennemskue konsekvenser på baggrund af data, og du skal kunne agere proaktivt på det.

Som person er du fagligt orienteret med en god personlig gennemslagskraft. Du er analytisk og systematisk, og du nyder at få sat ting i struktur samt optimere processer. Du er selvkørende, initiativrig og opsøgende, og du tør stille spørgsmål til datagrundlag og processer. Du er ydermere en stærk kommunikator, der kan begå dig på alle niveauer og formår at samarbejde på tværs af både landegrænser og faglige områder.

Fritz Hansen tilbyder en nyoprettet stilling med højt fagligt indhold, hvor der er store muligheder for at præge indholdet og perspektiverne. På sigt er der endvidere gode muligheder for også at kunne udvikle sig bredere.

Arbejdssted: Allerød

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved Research Director Berit Nørregaard på tlf. +45 22 88 79 19. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Fritz Hansen blev etableret i 1872 og har siden 1930’erne levet op til filosofien om at fremstille smukke møbler i topkvalitet. Med hovedsæde i Allerød beskæftiger Fritz Hansen knap 200 medarbejdere. Størstedelen (ca. 80%) af produktionen foregår i Polen.

Fritz Hansens samarbejder med talentfulde designere, hvilket har resulteret i mange epokegørende møbler. Fx har samarbejdet med Arne Jacobsen siden 1934 givet skelsættende designs i form af 7’er stolen, Myren og ligeledes Ægget og Svanen. Siden fulgte Piet Heins Super-Ellipse borde, og i 1982 overtog Fritz Hansen en stor del af rettighederne til Poul Kjærholms verdensberømte møbel-kollektion. I dag samarbejder Fritz Hansen med både danske og internationale designere som fx Jaime Hayon, Kasper Salto, Pierro Lissoni, Morten Voss, Jehs & Laub and Cecilie Manz.

Se mere på www.fritzhansen.com

Referencer
Se alle referencer
Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 151
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20