Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
en
da
pl
Marketingchef

Forretningsorienteret profil med drive, mod og kant!

Normal er en virksomhed i kraftig vækst, der kun netop er begyndt rejsen, og søger derfor en marketingchef, der er forandringsparat og formår at tilpasse marketingaktiviteterne, således at de konstant er opdaterede i forhold til et stærkt konkurrencepræget marked, hvor betingelser og tendenser skifter hurtigt.

Som marketingchef bliver du overordnet ansvarlig for alle marketingaktiviteter og skal sikre, at aktiviteterne styrker den marketingmæssige platform og udvikling af Normal, herunder branding og profilering. Du bliver spillende træner og er dermed med på alle niveauer; strategisk, taktisk og operationelt.

Stillingens ansvarsområder er:

  • Branding, marketing og profilering
  • At lede, motivere og udvikle marketingafdelingen
  • Tværorganisatorisk samarbejde

Du har en relevant marketingorienteret og/eller kommerciel uddannelse, fx cand.merc. eller HD. Uddannelsen er dog ikke afgørende, da det er den praktiske erfaring og dokumenterede resultater fra en lignende stilling, der er afgørende.

Du er i besiddelse af en solid værktøjskasse inden for marketing og nogle års praktisk erfaring med eksekvering af marketingaktiviteter både on- og offline. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra retail eller FMCG – gerne kæderelateret. En generel bred marketingforståelse og erfaring med optimering af mediemix, kampagner og analyser, herunder segmentering, er absolut en fordel.

Som person er du samarbejdsorienteret og opnår succes gennem din evne til at udvikle og vedligeholde relationer grundet stærke kommunikations- og samarbejdsevner. Desuden formår du at navigere i en virksomhed i vækst og konstant forandring. Du tænker visionært og forretningsorienteret og arbejder innovativt, struktureret, analytisk, samt besidder et godt overblik og tæft for godt købmandsskab.

I stillingen er det essentielt at være nysgerrig, engageret, positiv, lyttende og indlevende med en pragmatisk holdning til, at tingene skal lykkes, og timingen være rigtig!

Arbejdssted: Skanderborg

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved Chefkonsulent Lise Holler, M: +29 60 55 15 eller Partner Rikke Dolberg, M: +45 28 98 81 31. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Normal åbnede sin første butik i Silkeborg i april 2013. I dag har firmaet mere end 75 butikker rundt omkring i Danmark og flere butiksåbninger er planlagt i 2017.
Se mere om Normal på www.normal.dk, Facebook og Instagram.

 

Referencer
Se alle referencer
Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 151
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20