Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
Projektleder inden for byggebranchen

Bliv en del af en stor og succesfuld aktør i byggebranchen

Som projektleder bliver du en del af en virksomhed, som er inde i en kraftig vækstperiode med stor ordretilgang. Stillingen er nyoprettet, og du vil komme til at agere i et stærkt team, hvor dit primære fokus vil være det overordnede ansvar for projektflowet.

Med reference til projektchefen deltager du i de afsluttende kontraktforhandlinger, og er herefter ansvarlig for processen på større projekter, indtil de overleveres til kunden. Det betyder, at du bliver et vigtigt bindeled mellem interne og eksterne interessenter, og som en naturlig del af jobbet vil du få en bred kontaktflade såvel internt i virksomheden som eksternt. Du vil arbejde tæt sammen med tegnestuen, og følge en intern projektmodel, der sikrer succes i jobbet.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Hovedansvar for processen på større projekter, herunder aftaleforhold, økonomi og tidsplaner
  • Koordinering af aktiviteter samt styring af den rette dokumentation på projekter
  • Overordnet ansvarlig for, at projekter leveres i den rette kvalitet
  • Håndtering af reklamationer i projekter

Du har en relevant uddannelse som bygningsingeniør eller civilingeniør, alternativt bygningskonstruktør med god forståelse for statik. Vi forestiller os, at du enten har et par års erfaring med projektledelse inden for byggeri, eller flere års erfaring som byggeleder på byggepladsen, og nu ønsker at tage næste skridt som projektleder.

Du har derudover gode evner inden for købmandsskab og konstruktionserfaring i forhold til byggerier. Kendskab til AB92 er en fordel. Du taler og skriver flydende dansk.

Som person er du en stærk kommunikator med gennemslagskraft, og du evner at skabe motivation i samarbejdet med både kollegaer og interessenter. Du kan samtidig bevare overblikket i pressede situationer. Du arbejder effektivt og har en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver.

Virksomheden tilbyder en stilling, hvor du vil få stor indflydelse på, hvordan arbejdsdagen udformer sig. Du bliver en del af et ambitiøst team, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.

Arbejdssted: Syd for København

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved Account Director, Hanne Bjerregaard på M: +45 31 12 19 41 eller Business Researcher, Ane Møller Sørensen på M: +45 24 45 25 84. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Vores kunde befinder sig inden for byggebranchen og er førende leverandør inden for deres område. De arbejder på både offentlige og private projekter. Virksomheden beskæftiger ca. 1300 medarbejdere i Danmark og er en del af en international koncern. Der er en forventning om, at virksomheden i de kommende år vil vokse gennem organisk vækst såvel som gennem opkøb i Danmark og i Skandinavien.    

Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 151
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20