Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
Research Consultant

Har du lyst til at blive Danmarksmester i search og headhunting?

Unique Human Capital vækster fortsat, og vi søger derfor flere skarpe hjerner til vores search-afdeling, så vi i fællesskab kan sikre et fortsat højt fagligt niveau samt effektive rekrutteringsprocesser for vores kunder. Vi løser opgaver inden for Executive Search samt Search & Selection, og vi stiller de højeste krav til kvalitet, faglig standard og personlig kompetence.

Som Research Consultant er det din opgave at gennemføre en effektiv search-proces fra udarbejdelse af search-strategi til identifikation, kontakt og kompetenceafdækning af potentielle kandidater. Med reference til Research Director bliver du en del af search-teamet, og du vil desuden arbejde tæt sammen med de kundeansvarlige konsulenter og partnere, da vi altid løser opgaver i teams.

Vi sætter pris på forskellige profiler i teamet, men vil foretrække kandidater med erfaring fra search branchen, der brænder for disciplinen search, og som kan træde direkte ind i en researcher rolle. Det afgørende er dog, at du med din respektfulde indstilling til mennesker og kvalitet gerne vil udvikle og/eller lære alle mekanismerne inden for search-faget. Du vil blive sat grundigt ind i vores forretning, metoder og koncept, og du er en del af holdet fra starten.

Du har en kommerciel uddannelse, fx HA, HD eller cand.merc., og har en stor interesse i erhvervslivets sammensætning og dynamik. Herudover er du sprogligt stærk både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Som person er du udadvendt, nysgerrig, videbegærlig og besidder situationsfornemmelse. Du er meget kvalitetsbevidst med en udpræget sans for detaljer og udstråler troværdighed. Du har flair for at kunne gennemskue komplekse problemstillinger, således at du ved hjælp af en systematisk search kan afdække og matche kundens behov og samtidig skabe en tæt og tillidsfuld dialog med både kandidater og kunder.

Du trives med at arbejde dybdegående med en opgave, og din vedholdenhed og kreativitet sikrer, at du ikke giver op, før du har fundet det helt rigtige match. Det er vigtigt, at du har en struktureret tilgang til search-processen, samt arbejder professionelt og dedikeret med respekt for såvel kandidater som for den virksomhed, du repræsenterer i search-processen.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling, hvor du selv har stor indflydelse på din hverdag, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Search-disciplinen er én af vores stærkeste konkurrenceparametre i kundedialogen, og det er samtidig også en klar karrierevej i Unique Human Capital, hvis du brænder for det. Du vil få et meget selvstændigt og fleksibelt job med en stor kontaktflade til ledere og specialister i mange brancher, og du får således udvidet dit indblik og netværk betragteligt i erhvervslivet. Vi har nogle fantastiske kunder og udfordrende opgaver, som gør dette job vildt interessant, og vi vil samtidig gøre vores bedste for at klæde dig på til at blive Danmarksmester i search-disciplinen.

Vi tror på, at frie mennesker med store ambitioner skaber de bedste resultater. V ores organisation bygger derfor på et meget uhøjtideligt og lavbureaukratisk miljø, hvor de menneskelige værdier sættes højt. Vi er individualister, men samtidig også et stærkt hold, der drives af, at kvalitativ opgaveløsning og faglig udvikling går op i en højere enhed.

Arbejdssted: Vi søger dygtige kolleger til vores kontorer i både København og Aarhus.

Vil du vide mere om stillingen og Unique Human Capital, er du velkommen til at kontakte Research Director Berit Nørregaard på M +45 22 88 79 19. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
T +45 7020 6700
/ /
cvr: 31502705
Stamholmen 157, 1. tv
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
+45 +48 531 785 064
/
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland