Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
Sales Manager

Dynamisk og relationsstærk sælger med erfaring fra ingrediens- eller fødevarebranchen

Som Sales Manager hos Daka Denmark A/S  får du depechen på salget af de produkter, der anvendes inden for PetFood, feed, aqua og pelsdyrfoder. Din opgave bliver at opbygge, styrke og vedligeholde kunderelationer på det europæiske marked og dermed sikre, at de producerede varer sælges til rette pris og tid. Du bliver en del af en koncern med et stort fremtidigt potentiale, en tydelig grøn profil og et stærkt ejerskab bag sig.

Med reference til salgsdirektøren og faglig reference til Head of Commercial Department vil dine primære opgaver være:

  • Opsamling og formidling af markedsinformation med henblik på at levere valide forecasts på salg
  • Implementering af prisstrategier i markedet
  • Deltagelse i udarbejdelse af markedsplaner
  • I samarbejde med Commercial Support at håndtere kundehenvendelser både i forbindelse med behov for dokumentation og evt. reklamationer
  • Deltagelse i udviklingsprojekter som kundens/markedets repræsentant

Din baggrund er ideelt set fra ingrediens- eller fødevarebranchen, hvor du har erfaring med salg af halvfabrikata, råvarer eller ingredienser og dermed B-t-B salg. Det er afgørende, at du færdes hjemmevant på det europæiske marked og kan dokumentere gode resultater, skabt via relationsopbyggende og lange kunderelationer. Du har erfaring med strategisk salg og matcher fuldt ud dine internationale kunders niveau i forhold til forhandling, prisfastsættelse og identificering af markedsbehov.

Din uddannelsesmæssige baggrund er en kommerciel videregående uddannelse, alternativt er du uddannet agronom og har suppleret med en kommerciel efteruddannelse. Du mestrer det engelske sprog på forhandlingsniveeau, og det vil være fordelagtigt, hvis du også taler tysk.

Som person er du en stærk relationsopbygger og formår at samarbejde både eksternt og internt. Du er vant til at agere selvstændigt og er samtidigt dynamisk og drevet af at få lukket en handel, så begge parter oplever en gevinst. Du interesserer dig for og kan identificere dig med Daka´s  produkter og det grønne kredsløb, som virksomhedens  produkter bidrager til.

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i et marked med potentiale. Du vil få gode muligheder for selv at præge stillingen og for at skabe synlige resultater i et job, der er præget af en høj grad af frihed.

Rejsedage: 20-40 dage primært i Europa

Arbejdssted: Løsning

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Consultant Marianne Reenberg på M: +45 31 55 43 98. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Daka Denmark A/S er en del af SARIA-gruppen, som er en international koncern med hovedsæde i Tyskland. SARIA-gruppen beskæftiger 4.000 medarbejdere fordelt på 9 europæiske lande og hovedaktiviteterne er produktion af nye energier og kvalitetsprodukter til brug i fødevarer, Petfood, Aqua kultur, foderstoffer og industriel anvendelse. SARIA-gruppen ejes af den tyske koncern RETHMANN med mere end 70.000 medarbejdere.

Daka Denmark A/S har 4 forretningsområder: Daka SARVAL, Daka SecAnim, Daka ecoMotion og Daka ReFood. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S.

I Daka Denmark A/S præges kulturen af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Daka Denmark A/S ønsker at være en god og attraktiv arbejdsplads med engagement og initiativ, gensidig tillid og en god korpsånd. Daka Denmark A/S er en social og rummelig virksomhed med plads til menneskers forskellighed.
Læs mere på www.Daka.dk

Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 151
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20