Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. OK
Salgschef

– til salg af skræddersyede factoringløsninger

Har du 3-5 års salgserfaring, og har du lyst til at blive en del af en factoringvirksomhed, som ønsker at udvikle og ekspandere? Så er du måske vores nye kollega.

Midt Factoring A/S har i snart 40 år leveret forskellige typer factoringløsninger til erhvervsvirksomheder i Danmark herunder debitoradministration, debitorfinansiering, risikoafdækning og inkasso.

Vores salgsteam består i dag af 3 kompetente salgschefer, og vi ønsker at tage skridtet videre i virksomhedens positive udvikling og er nu klar til, at 3 skal blive til 4, og vi søger derfor yderligere en salgschef.

Ansvarsområde
Vi forestiller os, at du har en stærk salgsprofil, et medfødt huntergen og har erfaring med salg af B-B løsninger.  Du vil møde og forhandle med beslutningstagere på et strategisk niveau hos kunden. Du får ansvaret for at gennemføre salget, helt fra første kontakt til efterfølgende behovsafdækning, udarbejdelse af tilbud og kreditindstilling for til slut selv at lukke aftalen med underskrift på kontrakten. Du får et tæt samarbejde med kollegaerne i vores CRM-team, som efter dit salg helt overtager ansvaret for kunden, således du herefter helt kan sikre fuld fokus på potentielle kunder. Du får reference til den Adm. Direktør.

Uddannelse
Vi forventer, at du har en salgsmæssig uddannelse og har erfaring med salg i praksis, hvilket vi vægter højere end din teoretiske baggrund. Dog vil det være en fordel, at du har indsigt i en virksomheds daglige økonomi samt har generel regnskabsforståelse.
Sprog: Dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau er et must.

Forventninger
Sammen med en introduktion til virksomheden vil du få en detaljeret oplæring i produkter og IT-systemer med efterfølgende deltagelse i kundebesøg sammen med en kollega fra salgsteamet. Herefter vil du blive betragtet som selvkørende og i stand til at bevæge dig ud på egen hånd.

Som selvkørende salgschef skal du opbygge eget netværk og opdyrke egne kundeemner via opsøgende salg. For os er det vigtigt, at du på en gang trives med det opsøgende, behovsafdækkende, tillidsbaserede ny-salg og samtidig har en sund kommerciel forretningsforståelse for nødvendigheden af en vis struktur og orden i dit salgsarbejde med sans for kvalitet.
Du får tildelt eget salgsbudget og bliver målt på værdien af dette i form af indtjening og antal nye kunder.

Personligt
Som person er du målrettet, har gennemslagskraft, er konkurrenceorienteret, har en god situationsfornemmelse, er udadvendt og empatisk. Du har humoristisk sans og glimt i øjet.

Bopæl: Vi forventer, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand fra Ikast.

Tiltrædelse: Snarest muligt. Jobsamtaler vil blive afholdt løbende.

Midt Factoring A/S tilbyder dig
Vi tilbyder et selvstændigt og spændende job i en virksomhed, som er en del af en stærk koncern. Huset er præget af et uformelt og åbent arbejdsmiljø, med en humoristisk tone, hvor der hersker stor passion og engagement, og hvor vi har arbejdsglæde og kundens behov i fokus. I rollen som Salgschef vil du få mulighed for at videreudvikle dine kompetencer inden for kompleks løsningssalg. Du får stor opbakning fra engagerede og ansvarsfulde kollegaer, der alle har en fælles målsætning. Du vil få både faglige og personlige udfordringer.

Kontakt:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller du ønsker en uforpligtende drøftelse af dine muligheder, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Søren S. Larsen på telefon 40 17 48 15. Du er også velkommen til at sende en ansøgning pr. mail til HR-Chef Lone Plagborg, på job@midtfactoring.dk.

 

Midt Factoring A/S indgår som et 100% ejet datterselskab af Natixis koncernen.

Natixis er en fransk børsnoteret koncern og en del af Groupe BPCE med kerneområder inden for Corporate, Investment og Financial Services. Groupe BPCE er den næststørste bankkoncern i Frankrig med 36 millioner kunder fordelt på to netværk, Banque Populaire og Caisse d’Epargne.

På verdensplan er der mere end 16.000 medarbejdere i koncernen.

I Danmark er der 60 medarbejdere i Midt Factoring A/S, som blev etableret i 1978, hvor udgangspunktet var finansiering og finansielle serviceydelser. I 1986 introduceredes det første “full-service”-koncept, som siden har dannet grundlaget for produkter og serviceydelser inden for finansiering, debitoradministration, risikodækning og relaterede ydelser. På vegne af kunder håndterer Midt Factoring A/S årligt et cash-flow på et to-cifret milliardbeløb.

Se www.midtfactoring.dk for yderligere information

Kontakt
Unique Human Capital A/S
cvr: 31502705

Stamholmen 157, 1. tv
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
T +45 7020 6700
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland
T + 48 22 291 32 20