Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
Afdelingsdirektør, Viborg

Vidste du, at Vestjysk Bank i dag fremstår som en solid bank, der er blandt de bedst kapitaliserede i det, man i daglig tale definerer som bankgruppe 2?

Omdrejningspunktet i Vestjysk Banks strategi er, som det altid har været, nemlig en stærk lokalforankret bank med et solidt ben i gode vestjyske værdier og banksnak, der er til at forstå! Banken har påbegyndt en rejse mod nye mål og en ny forretningsstruktur, og en ny organisering er implementeret.  I Vestjysk Bank er alle kræfter samlet om at skabe vækst i forretningen både via nye og eksisterende kunder. Organisationen styrkes markant, men nærvær og enkelthed bliver fortsat nøgleord for alle i Vestjysk Bank.

I Viborg, hvor Vestjysk Bank kan fejre 25 års jubilæum, er ambitionen at være en aktiv og synlig bank for lokalområdets private- og erhvervskunder.

Har du lyst til at blive Vestjysk Banks ansigt udadtil i Viborg, og har du en proaktiv, professionel og kundeorienteret erhvervsprofil – er det dig, vi søger.

Som afdelingsdirektør, Viborg får du med reference til direktionen ansvaret for den daglige ledelse af den lokale bank med 11 medarbejdere. Det forretningsmæssige potentiale i Viborg er stort, og ambitionen for Vestjysk Bank er at blive større. Du skal være med til at definere ambitionsniveauet, og du skal udvikle strategier og mål for erhvervsområdet og på privatområdet i samarbejde med din privatkundechef. Du får det samlede forretnings- og ledelsesansvar for Vestjysk Bank i Viborg.

Succeskriteriet er at indfri forventningerne til både vækst og performance og samtidigt sikre, at Vestjysk Bank i Viborg fremstår som en stærk lokalbank for markedsområdets erhvervs- og privatkunder.

Af øvrige ansvarsområder kan nævnes:

  • Udarbejdelse samt opfølgning på budget og handlingsplaner
  • Salgs- og markedsføring af Vestjysk Bank
  • Målstyring på afdelings- og medarbejderniveau
  • Implementering af kreditpolitikken
  • Som spillende træner at lede afdelingen og sikre etablering af gode samarbejdsrelationer internt og eksternt

Du har en solid bankfaglig baggrund og har oparbejdet et tungt netværk på erhvervsområdet i markedsområdet. Du har den kreditmæssige og bankfaglige tyngde, der gør, at du kan sætte dig i stolen som afdelingsdirektør, samtidigt med at du ledelsesmæssigt har gjort dig gode erfaringer. Du har en forretningsmæssig og udadvendt profil og trives med at være frontfiguren i markedet. Uddannelsesmæssigt har du en bankuddannelse, som du som minimum har suppleret med HD(F) eller tilsvarende.

Som person er du udadvendt, forretningsskabende, motiverende, iderig og god til at gennemføre dine ideer. Du er en motiverende leder, der styrker dine kolleger til at nå ambitiøse mål.

Du tilbydes et selvstændigt job med vide rammer til at skabe et succesfuldt forretningsområde i Vestjysk Bank.

Arbejdssted: Viborg

Vil du vide mere om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Consultant Tina Brun, på M +45 21 15 15 75.

Unique Human Capital A/S
T +45 7020 6700
/ /
cvr: 31502705
Stamholmen 157, 1. tv
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Søren Frichs Vej 42R
8230 Aabyhøj
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
+48 531 785 064
/
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland