Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
Afdelingsleder, Greve – Næstved

Med direkte reference til BESKO´s direktør bliver du en del af en kommercielt drevet organisation på ca. 100 medarbejdere fordelt på 8 lokationer, der alle arbejder for at sikre, at BESKO står stærkest hvad angår produkter, salg, service og uddannelse for kunder inden for målgruppen af reservedele og opbygningskomponenter til den tunge bilindustri.

Som afdelingsleder for Greve og Næstved får du det overordnede ledelsesmæssige ansvar for de 12 medarbejdere, der alle arbejder med internt salg og kundeservice, og som sørger for at ekspedere kundens ordre, hvad enten den er bestilt online, via telefon eller håndteres ved lokationens service desk. Du spiller selv en central rolle i de daglige rutiner og går dermed forrest på telefonen i den direkte dialog med kunden. Denne rolle holder dig skarp i din 1:1 dialog med den enkelte medarbejder og sikrer, at afdelingen udvikler sig positivt i forhold til det, som markedet/kunderne efterspørger. For rette kandidat vil der være en mulighed for sideløbende at få ansvar for en mindre gruppe af BESKOS nøglekunder i området, hvor du i samarbejde med salgsledelsen får det salgs- og udviklingsmæssige ansvar for samhandlen.

Du arbejder selvstændigt og struktureret og er dygtig motivator. Det falder dig naturligt at planlægge dine og afdelingens indsatser og løbende følge op på, om afdelingerne lever op til, at medarbejderne og BESKO generelt yder branchens bedste service og rådgivning.

Af yderligere ansvarsområder kan bl.a. nævnes:

  • Udarbejde mål for afdelingerne
  • Vagtplanlægning og definition af ansvarsområder
  • Sikre høj medarbejdertrivsel og udvikling
  • Tæt sparring med eksternt salg for koordinering af salgsindsatser 

Du har praktisk erfaring fra en lignende stilling og kommer fra en lignende funktion/branche – hvor din personlighed og tekniske indsigt har gjort dig til en dygtig og inspirerende leder. Din evne til at arbejde såvel taktisk som operationelt gør dig i stand til at navigere i en hverdag med mange forskellige aktiviteter.

Du er en naturlig spillende træner, der formår at få dine medarbejdere med dig. De har den naturlige respekt, fordi du involverer dig og ved hvad der rør’ sig. Du formidler dine forventninger og budskaber klart og tydeligt, hvilket skaber åbenhed om dine og virksomhedens forventninger. 

BESKO tilbyder en udfordrende stilling med stor indflydelse på den fremadrettede forretningsudvikling, herunder et samarbejde med engagerede og kompetente kolleger. 

Arbejdssted: Greve

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved Senior Consultant Lise Holler på +45 29 60 55 15 eller Senior Consultant Jan Rudebeck på +45 26 27 18 04. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Stamholmen 157
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Søren Frichs Vej 42R
8230 Aabyhøj
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland