Følg os på
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
AX Konsulent

Som AX konsulent hos BPW Finans bliver du en del af et dedikeret team, der alle arbejder med ansvar for den samlede AX/ERP på tværs af koncernens danske selskaber, BPW Finans, Besko DK, Besko DE, Ermax og HBN-Teknik – i alt 350 brugere.

Den vigtigste opgave for AX konsulenten er at sikre, at AX/ERP er forretningsunderstøttende for samtlige selskaber i koncernen, herunder at sikre brugen, support og udvikling, således organisationen får fuldt udbytte af de tilsigtede løsninger og muligheder.

Derudover skal AX konsulenten være sparringspartner med henblik på forbedring og optimering af processer. Dette indebærer et tæt samarbejde med brugerne i selskaberne for at kunne forstå de forskellige virksomheders behov på ERP-området.

Ansvarsområder og opgaver omfatter:

  • Drift, udvikling og vedligehold af AX/ERP-løsningen
  • Samarbejde med samt træning og servicering af ERP-løsningens 350 brugere
  • Projektarbejde og -ledelse
  • Procesoptimering

Din erfaring har du fra en lignende funktion, hvor du med et forretningsorienteret mindset har arbejdet i AX 2012 R3 med kodning og applikationer, der alt sammen rammer brugerens behov og understøtter forretningen som helhed. Har du derudover en relevant teoretisk uddannelse, er dette et klart plus.

Du har lysten til at involvere dig i organisationens behov og forskellige forretninger for herigennem konstant at udvikle og forbedre ERP; systemernes kunnen, og ikke mindst brugernes adfærd og udbytte. Du trives i en stilling, hvor du arbejder hands-on i kodningen sideløbende med en agenda, der sigter mod nærværende og kompetent servicering og support af organisationen.

Som person er du struktureret, løsningsorienteret og imødekommende. Du formår at skabe struktur og er god i planlægningen af egne opgaver og projekter. Opfølgning på planlagte opgaver og projekter er et vigtigt instrument i forhold til at orkestrere de mange opgaver.

Du er en dygtig udvikler, der er i stand til at samarbejde på tværs af organisationen. Du ser muligheder og griber boldene og udfordringerne, der opstår, samt følger dem til dørs.

BPW Finans tilbyder en spændende og udviklende stilling i en stor global og markedsledende virksomhed, hvor den rigtige kandidat får stor indflydelse på egen hverdag.

Rejsedage: 10-15 dage, primært i Danmark

Arbejdssted: Base i Kolding

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved Account Director Lise Holler på M: +45 29 60 55 15. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Søren Frichs Vej 42R
8230 Aabyhøj
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik