Salgschef
Kan du omsætte kreativitet til kommerciel succes?
Kreativitet er kernen i alt, hvad Ambiente gør. Deres erfarne medarbejdere er 100% på hjemmebane, når det gælder design, produktion og implementering af messestande, indretning og shop-in-shop løsninger. Ambientes mange års erfaring, kombineret med deres nysgerrighed og dygtige medarbejdere, åbner en verden af muligheder. Derfor søger Ambiente en ny salgschef, som skal være med til at manifestere alle disse muligheder til konkrete kommercielle og kreative projekter for kunder i hele verdenen.
Som salgschef hos Ambiente vil du lede og inspirere deres salgsteam til at nå nye højder. Du vil omsætte kreativitet og design til kommerciel succes ved at udvikle kunderne, projekterne og Ambientes salgsorganisation. Med mod og vilje, forfølger du nye forretningsmuligheder, og du sikrer høj kundetilfredshed og mærkbar effekt af Ambientes indretningsløsninger.
Ambiente søger en person med stor faglig kompetence, som kan rådgive deres kunder og bidrage til at udvikle både Ambientes, og kundernes, forretning. Du har solid erfaring inden for projektsalg, ledelse og salgsudvikling. Kreativitet, design og æstetik er væsentligt for dig, og det falder dig naturligt at tænke ud af boksen og gå en ekstra mil for at sikre den rigtige løsning til kunderne.
Så er du måske Ambientes nye salgschef!
Arbejdssted: Skanderborg.