Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
Compensation & Benefits Manager

Central rolle, tæt på ledelsen

Coop er en af Danmarks største virksomheder og gennemgår pt en spændende udvikling. C&B området indgår i HR Operations, som desuden omfatter afdelingerne Løn, HR Servicecenter samt HR Technology Management. Compensation & Benefits Manageren er en del af HR Operations lederteam.

Som Compentation og Benefits Manager i Coop, vil du have ansvaret for at planlægge og drifte C&B årsprocesserne, herunder lønregulering for ca. 2500 funktionærer og HK’ere, registrering og kommunikation af bonusmål samt opgørelse af bonusopnåelse for ca. 1700 ledere og medarbejdere, der er omfattet af bonusordningen på hovedkontoret og i butik.

Med reference til Funktionschefen er det C&B Managerens overordnede ansvar at vedligeholde og videreudvikle Compensation & Benefits området i Coop.

Porteføljen af C&B leverancer matcher i store træk virksomhedens behov, og processerne er i god stand på de fleste områder. Dog har etablering af en stillingsstruktur til understøttelse af benchmarks på både løn, bil og bonus længe været på listen over tiltag, der for alvor kunne løfte niveauet.

Til efteråret implementerer Coop Mercer IPE og job levelling, og C&B Manageren kommer til at spille en nøglerolle i at få kommunikeret, implementeret og udnyttet de nye værktøjer, det giver HR og Coops ledere.

Den løbende drift af firmabilordning, som omfatter ca. 450 firmabilsbrugere, håndteres af HR Servicecenter, men det er C&B Managerens ansvar at fastlægge rammerne herunder løbende at videreudvikle bilpolitikken.

For bruttolønsgoderne gælder ligeledes, at de vil blive driftet af HR Servicecenter, men området er udviklingsmæssigt ejet af C&B Manageren. Pension er en relativt kompleks størrelse i Coop og er ligeledes C&B Managerens ansvarsområde.

Arbejdet støttes af en dygtig og engageret C&B konsulent, som refererer direkte til C&B Manageren, og derudover vil der være kompetent hjælp i spidsbelastningsperioder fra medarbejdere i HR-Servicecenteret. C&B Manager indgår herudover naturligvis i et meget tæt samarbejde med HR forretningspartnerne, HR-Udvikling og ikke mindst Coops controllere og ledere.

Den ideelle kandidat har mindst 5 års erfaring fra en tilsvarende rolle i en større og kompleks virksomhed. Kandidaten skal have:

  • Fingeren på pulsen ift. hvad der rører sig inden for Compensation & Benefits området i sammenlignelige virksomheder og hos relevante leverandører
  • Stor erfaring med udarbejdelse af enkle, effektive og – hvor relevant – IT-understøttede processer
  • Gode kommunikationsevner i skrift og tale, herunder evnen til at reducere komplekse emner til let forståelige budskaber til Coops ledere og chefer
  • Gode talegenskaber og stærke kompetencer ift. analyse og bearbejdning af store, komplekse datasæt
  • Erfaring med interessenthåndtering på flere niveauer i et professionelt og politisk miljø, hvor der er fokus på samarbejde såvel som lokale interesser
  • En vis portion regnskabsforståelse
  • Kendskab til Mercer IPE, SAP og SuccessFactors vil ligeledes være en fordel


Som person
er du vedholdende, forretningsorienteret, og du har det fokus på detaljer ift. kvalitet, der er nødvendigt, når man omgås noget så følsomt som kollegernes lønpakker.

Domicil: Placeret på hovedkontoret i Albertslund.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Account Director Peter Juul på M +45 40 31 99 29. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Unique Human Capital A/S
T +45 7020 6700
/ /
cvr: 31502705
Stamholmen 157, 1. tv
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Marselis Tværvej 4
8000 Aarhus C
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
+48 531 785 064
/
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland