Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at huske indstillinger og opsamle statistik. Ved at klikke videre på websitet, accepterer du brug af cookies. Du kan læse mere om vores cookie politik her: http://uhc.dk/cookie-politik/ OK
E-commerce Manager

SACKit sælger livsstilsprodukter af høj kvalitet og med et eksklusivt dansk design.

Salg via webshoppen er en central salgskanal på såvel hjemmemarkeder som internationalt, hvorfor fortsat udvikling og vækst her er afgørende for SACKit´s fortsatte ekspansion. Med ansvaret for den fortsatte kommercielle udvikling søger virksomheden derfor en kommercielt drevet E-commerce Manager, der med reference til CEO kan drive og sætte nye standarder for den digitale agenda, og derigennem bidrage til fortsat udvikling og vækst online.

Forbrugerens adfærd og kunderejsen er i konstant bevægelse, og på et stærkt konkurrencepræget marked, hvor betingelser og tendenser skifter hurtigt, stiller det store krav til din evne til både at være agil, eksperimenterende og velovervejet på samme tid. 

Som E-commerce Manager hos SACKit bliver du ansvarlig for at drive hele salgsprocessen online; fra trafikskabelse til endelig konvertering og salg. Salgsansvaret indbefatter også, hvordan kunden får information når der bestilles, efterfølgende salgsopfølgning og generel e-mail marketing. Du vil blive ansvarlig for hjemmesiden, både i forhold til omkostninger, drift og indtjening via denne og dermed få det overordnede P/L ansvar for denne. Du vil også indgå i et tæt samarbejde med den marketingansvarlige og sikre, via en kommerciel tankegang, at aktiviteterne inden for online marketing bliver planlagt, eksekveret og fulgt op, så I sammen tilsikrer de optimale betingelser for at vækste online salg.

Af arbejdsområder kan nævnes:

  • P/L – ansvar for hjemmesiden
  • Planlægge årshjul og aktiviteter
  • Agere tovholder og bevare det overordnede overblik over aktiviteter, trafik og salg
  • Øge trafikken på webshoppen
  • Øge og vedligeholde brugervenligheden / kunde- og købsoplevelsen på webshoppen
  • Ansvar for indtjening og omkostninger i forhold til webshoppen og hjemmesiden
  • Udvikle og optimere online løsninger, der bidrager til øget salg og EBIT
  • Sikre, at beslutninger og investeringer bliver truffet på et oplyst grundlag
  • Sikre optimal synergi mellem on- og offline marketing og den overordnede strategi
  • Ad hoc opgaver i form af mere tekniske og praktiske opgaver i forbindelse med den daglige drift af webshoppen
  • Sikre, at virksomheden eksponeres på aktuelle platforme med både inspiration og ”call to action” budskaber 

Du har dokumenteret erfaring fra en lignende stilling som E-commerce ansvarlig. En relevant kommerciel eller marketingmæssig uddannelse er en fordel, men ikke et krav. Evt. erfaring fra livsstilsbranchen gør dig i stand til at forstå de mekanismer, der sætter den daglige agenda. Din interesse for livsstilsprodukter gør dig ligeledes i stand til at forholde dig kritisk til det visuelle.

Som person er du samarbejdsorienteret og opnår succes gennem stærke kommunikations- og samarbejdsevner. Desuden formår du at navigere i en virksomhed i vækst og konstant forandring. Du tænker forretningsorienteret og kommercielt – arbejder hands-on med et kreativt blik for nye muligheder. Din struktur, analytiske evne og naturlige opfølgning hjælper til at skabe et godt overblik i en hverdag med mange forskellige opgaver.

SACKit tilbyder en bred rolle med et stort ansvar i en entreprenant virksomhed, hvor alle opgaver, store som små, tages alvorligt. Du vil blive en del af en virksomhed med et tæt sammenhold, hvor det sociale vægtes højt i dagligdagen.

Arbejdssted: Aalborg

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Director, Karsten Romby Larsen på M +45 21 77 23 44. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
T +45 7020 6700
/ /
cvr: 31502705
Stamholmen 157
2650 Hvidovre
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Søren Frichs Vej 42R
8230 Aabyhøj
Unique Human Capital Poland Sp. z o.o.
+48 531 785 064
/
ul. Gie³dowa 4a, lokal 191
01-211 Warszawa
Poland