Følg os på
Research Consultant

Ønsker du en karriere inden for search og rekruttering, og vil du være en del af et fagligt stærkt team med spændende udfordringer og et inspirerende fællesskab?

 

Unique Human Capital er et landsdækkende konsulenthus, der løser rekrutteringsopgaver i alle brancher med stærke kompetencecentre inden for search både på Sjælland og i Jylland. Vi har nogle fantastiske kunder, og vi har travlt med komplekse search opgaver på et højt specialiseret niveau. Derfor søger vi endnu en dygtig kollega til rollen som Research Consultant, og vi lover dig, at du ikke kommer til at kede dig!

Som Research Consultant kommer du til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i search-teamet samt de kundeansvarlige konsulenter og koordinatorer, da vi altid løser opgaver i mindre teams og samarbejder på tværs. Du vil blive ansvarlig for at drive en effektiv og kvalitativ proces med opgaver lige fra kundebesøg, udarbejdelse af skriftligt materiale på den enkelte stilling, analytisk og struktureret search samt kontakt og dialog med kandidater. Ved hjælp af en systematisk og grundig search finder du ”nålen i høstakken”, så det bliver et fantastisk match mellem kandidaten og vores kunde.

Dine arbejdsopgaver

  • Kundebesøg i forbindelse med opstart af rekrutteringer og løbende dialog undervejs
  • Udarbejdelse af annoncer, virksomheds- og stillingsbeskrivelser m.m.
  • Search og markedsafdækning
  • Dialog og kompetence-screening af potentielle kandidater
  • Longlister, shortlister og referencetagning
  • Testfeedback

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Hos Unique Human Capital har vi et inspirerende læringsmiljø, hvor indbyrdes vidensdeling er afgørende for vores kvalitet. Search-disciplinen er én af vores stærkeste konkurrenceparametre i kundedialogen, og er derfor en klar karrierevej hos os. Du bliver en del af et dedikeret og dynamisk search-miljø med et team på i alt 15 passionerede mennesker placeret på vores kontorer i København, Aarhus og Aalborg.

Du vil få et meget selvstændigt og fleksibelt job med stor kontaktflade til ledere og specialister i mange brancher, og du får således udvidet dit indblik og netværk i erhvervslivet betragteligt. Vi har nogle spændende kunder og udfordrende opgaver, som gør dette job virkelig interessant.

Du har en kommerciel og forretningsorienteret uddannelse på kandidatniveau, fx cand.merc. eller lignende, gerne kombineret med et par års erhvervserfaring, evt. fra et studierelevant job inden for rekruttering og HR. Du har stor interesse i erhvervslivets sammensætning og dynamik, og du er desuden sprogligt stærk både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Som person er du udadvendt, nysgerrig, videbegærlig og har en god situationsfornemmelse. Du er meget kvalitetsbevidst med en udpræget sans for detaljer og flair for systemer, og du kan hurtigt gennemskue komplekse problemstillinger. Du motiveres på den ene side af dialog og samarbejde med andre, og på den anden side af at fordybe dig i ”nørderier”, der åbner nye search-vinkler og perspektiver. Du har en selvstændig og resultatsøgende arbejdsstil, der sikrer fremdrift og kvalitet.

Vi tror på, at frie mennesker med store ambitioner skaber de bedste resultater. Vores organisation bygger derfor på et meget uhøjtideligt og lavbureaukratisk miljø, hvor de menneskelige værdier sættes højt, og ordentlighed er et vigtigt nøglebegreb. Vi er et stærkt hold, der drives af, at kvalitativ opgaveløsning og faglig udvikling går op i en højere enhed – samtidig med, at vi har det sjovt sammen!

Arbejdssted: På vores kompetencecenter i Charlottenlund (2 min. fra S-tog og 5 min. fra motorvej).

Vi bor sammen med flere af vores dygtige “søsterselskaber”, og der er altid plads til snak og sparring i kantinen eller ved den gode kaffemaskine i loungen (læs gerne mere om First Chair Group på www.firstchairgroup.dk).

Vil du vide mere om stillingen og Unique Human Capital, så kontakt Research Director, Berit Nørregaard, på M: +45 22 88 79 19 eller E-mail: bn@uhc.dk eller Research Manager, Henriette Toftgaard Pedersen, på M: +45 60 21 02 31 eller E-mail: htp@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
We are more than 200 people who work with knowledge, creativity and technology
Strategic counselling Marketing & Advertisement UX & Digital development PR & Communication Recruitment of leaders and specialists Event design

Privacy Statement Business Ethics Cookie Policy