Følg os på
ESG Manager

Vil du sætte retningen og sikre udviklingen af ESG/CSR-agendaen i et voksende Family Office?

 

Bagger-Sørensen & Co. A/S er i dag ejet af 4. generation af Bagger-Sørensen familien – og formuen er skabt gennem ejerskabet af Dandy og Fertin Pharma. Bagger-Sørensen & Co. ejer i dag 45 selskaber og har store ambitioner for de enkelte selskaber samt fremadrettede investeringer.

Som ESG Manager, kommer du til at spille en helt central rolle i denne vækstrejse. Stillingen er nyoprettet, og som ESG Manager vil du derfor blive ansvarlig for at udvikle og drive den samlede ESG/CSR-agenda. Ansvaret dækker både koncernen, de eksisterende selskaber i koncernen, men også i forhold til fremtidige investeringer.

Med reference til CFO, og i samarbejde med den øvrige ledelse, får du til opgave at udvikle og udforme gruppens ESG-strategi herunder Code of Conduct, koncernpolitikker for sustainability, whistleblower-service, sustainability årsrapportering samt sparring og vejledning til øvrige selskaber.

Dine primære arbejdsområder kan inddeles i nedenstående tre overordnede områder:

  • Udarbejdelse og implementering af ESG-strategi
  • Understøtte ESG-udvikling af selskaber og ved opkøb
  • ESG/CSR-rapportering og årsrapport

Du har via din erhvervserfaring eller uddannelsesmæssige baggrund opnået en solid indsigt i ESG/CSR. Du kommer sandsynligvis med min. 3 års erfaring og har herigennem fået et godt kendskab til og indsigt i bæredygtighed i investeringer, dataindsamling og årsregnskabslovens §99a og §99b.

Din teoretiske ballast er tilegnet på en relevant uddannelse på kandidatniveau som fx Cand.oecon, Cand.polit, Cand.ling.merc, Business Administration, eller lignende, hvor du har specialiseret dig i ESG/CSR. Du arbejder dataorienteret og er stærk analytisk, hvilket gør dig i stand til at arbejde teoretisk med ESG/CSR data på tværs af selskaberne i koncernen.

Som person tager du naturligt lederskab og formår at bringe din agenda i spil på en nærværende og involverende måde. Du er struktureret og sætter en ære i at aflevere høj kvalitet inden for deadline. Du arbejder med øje både for det store billede og de små detaljer og trives godt i et arbejde med mange interessenter på flere organisatoriske niveauer.

Arbejdssted: Vejle

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Manager Henriette Toftgaard Pedersen på M: +45 60 21 02 31. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
We are more than 200 people who work with knowledge, creativity and technology
Strategic counselling Marketing & Advertisement UX & Digital development PR & Communication Recruitment of leaders and specialists Event design

Privacy Statement Business Ethics Cookie Policy