Følg os på
Pricing Manager, Strategic Pricing

Kan du sætte en stærk prisstrategi og sikre vækst og videreudvikling i en af Danmarks førende autogrossist virksomheder?

 

Som Pricing Manager, Strategic Pricing hos FTZ bliver du overordnet ansvarlig for strategien på pricing-området for at udvikle FTZs strukturer og processer vedrørende prissætning samt for at sætte både kort- og langsigtede prisstrategi og roadmap. Ansvaret dækker over 200.000 aktive varenumre fordelt over mange undergrupper.

I rollen som Pricing Manager, Strategic Pricing er du leder for en afdeling, som understøtter salgsorganisationen i at realisere det forventede salg og indtjening samt understøtte indkøb og product management i forhold til prissætning og analyser vedr. pris.

Med reference til National Head of Branch Operations, Claus Dilling, får du bl.a. det overordnede ansvar for nedenstående arbejdsområder:

  • Udarbejdelse af analyser og rapporter, der skaber klarhed om indtjeningen på såvel produkter som kategorier
  • Optimering af fortjenesten totalt for FTZ samt pr. kategori
  • Politikker og standarder for prissætning
  • Proaktive forbedringsforslag til ledelsen, produktafdeling samt salgsafdelingen
  • Sikre at pris setup understøtter salgsstrategien
  • Margin impact overblik
  • Personaleledelse, herunder lede, motivere og coache, afholdelse af MUS og 1:1-samtaler mv.
  • Indgå i tværfaglige arbejdsgrupper

Du har minimum 5 års erfaring fra en lignende strategisk stilling, hvor der er opbygget erfaring medat udvikle og vedligeholde prisstrategier samt strukturer og processer omkring prissætning. Hertil har du erfaring fra en branche med mange varenumre og flerartede produktkategorier. Dertil har du erfaring med ledelse af et team og har ligeledes haft det overordnede ansvar for en samlet prisstrategi.

Du har en relevant længere videregående uddannelse – kommerciel eller økonomisk uddannelse. Fx cand.merc. eller cand.oecon. Herudover er du rutineret bruger af Word og PPT og superbruger i Excel. Du har gerne et godt kendskab til brugen af CRM og BI systemer.

Som person er du struktureret og har et godt overblik. Du er proaktiv og trives i et miljø med mange stakeholders. Det er vigtigt, at du er en igangsætter, udviser et stort drive og har stærke analytiske evner og kan gennemskue avancerede problemstillinger relateret til både data og processer.

FTZ tilbyder både personlig og faglig udvikling i jobbet. Herudover vil du få mulighed for at deltage i intern lederuddannelse.

Arbejdssted: Odense. Et nyt bæredygtigt hovedsæde og distributionscenter i Rørup, mellem Odense og Middelfart, er under opførsel og forventes at stå klar i 2024.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Consultant, Camilla Bek Hansen på M: +45 31 66 23 32 eller E: cbh@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
We are more than 200 people who work with knowledge, creativity and technology
Strategic counselling Marketing & Advertisement UX & Digital development PR & Communication Recruitment of leaders and specialists Event design

Privacy Statement Business Ethics Cookie Policy