Følg os på
Research/Office Assistant

Er du smilende, fleksibel og imødekommende, og kan du få hverdagens 100 praktiske gøremål til at se legende lette ud og samtidig være en uundværlig nøglespiller på holdet?

 

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med konsulentbranchen, hvor dagligdagen er præget af engagement, ansvarlighed og et højt aktivitetsniveau? Så er du måske vores nye kollega i Aarhus, hvor vi kan tilbyde et virkelig spændende og udfordrende job. Du vil få stor indsigt i dansk erhvervsliv, og du vil få en meget stejl læringskurve fra dag ét!

Du vil få reference til Senior Research Manager og indgå i et af Danmarks største search-teams.

Som Research/Office Assistant kommer du til at arbejde tæt sammen med alle i virksomheden for at sikre vores kunder den allerbedste løsning, når de skal rekruttere eller ændre i deres organisation. Du får ligeledes ansvaret for at give vores kunder og kandidater den bedste 5-stjernede oplevelse, når de besøger os i huset.

Stillingen som Research/Office Assistant hos Unique Human Capital er et mix af ca. 70% opgaver i forbindelse med search og administrative opgaver, og de resterende 30% bruges til mere klassiske opgaver i forbindelse med kontorets drift. Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

Research Assistant:

  • Assistance til research med bl.a. oprettelse af kandidater i vores interne system, FileFinder
  • Håndtering af ansøgere, mailkorrespondance m.m.
  • Udarbejdelse af diverse dokumenter, virksomhedsbeskrivelser m.m. (Word og PPT)
  • Oprettelse af annoncer på hjemmeside og LinkedIn
  • Diverse ad hoc-opgaver

Office Assistant:

  • Modtagelse af kunder og kandidater
  • Mødeopdækning, herunder koordinering med receptionen
  • Koordinering med kantinen i forbindelse med frokost/mødeplatter
  • Indbinding af præsentationsmateriale
  • Indkøb af kontorartikler og sikre kontoret fremstår opryddet
  • Diverse ad hoc-opgaver

Du har en kortere eller mellemlang uddannelse, f.eks. HHX, STX eller CPH Business, og ønsker enten at holde et par sabbatår inden videre uddannelse, eller måske er du allerede overbevist om, at du ønsker at prøve kræfter med rekrutteringsbranchen. Du har et analytisk og kommercielt mindset med en struktureret arbejdsstil, og du er sprogligt stærk både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Som person er du udadvendt, nysgerrig, videbegærlig og har en god situationsfornemmelse. Du er meget kvalitetsbevidst med en udpræget sans for detaljer. Du kan hurtigt gennemskue komplekse problemstillinger, og du er ambitiøs og proaktiv. Du giver ikke op, når det er svært, og du har et smittende godt humør!

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og alsidigt job i samarbejde med engagerede kolleger
  • Stort ansvar med gode muligheder for udvikling gennem arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for faglig sparring
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger, et godt fællesskab og plads til forskellighed
  • Sociale begivenheder/arrangementer i løbet af året i samvær med alle dine kolleger i UHC, samt FCG

Arbejdssted: Christiansgade 30, 4. sal, 8000 Aarhus C (Midtbyen v/Åen).

Arbejdstid: Stillingen er en fuldtidsstilling, og de fleste arbejdstimer ligger mellem kl. 08.00- 16.00.

Der kan være brug for fleksibilitet en gang imellem.

Vil du vide mere om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Manager, Henriette Toftgaard Pedersen på E-mail: htp@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
We are more than 200 people who work with knowledge, creativity and technology
Strategic counselling Marketing & Advertisement UX & Digital development PR & Communication Recruitment of leaders and specialists Event design

Privacy Statement Business Ethics Cookie Policy