SØG DETTE JOB
Klik på knappen herunder for at søge stillingen
Har du lyst til at arbejde med rådgivning af kunder i et innovativt koncept?
Har du et ønske og en ambition om at arbejde endnu tættere på dine kunder? I et spændingsfelt mellem klassiske revisionsopgaver, opgaver inden for generationsskifte, due diligence og værdiansættelser tilbyder ADVOSION muligheden for at arbejde med disse opgaver hos yderst seriøse og spændende kunder (Klasse A-B-C).
ADVOSION er et nyere og innovativt rådgivningshus, der kombinerer advokat- og revisorkompetencer. ADVOSIONs forstærket forretningsforståelse giver en unik mulighed for at tilbyde virksomheder en helhedsorienteret og professionel rådgivning. Virksomhedens specialistkompetencer er samlet under ét tag, og synergien mellem de to forretningsområder betyder, at ADVOSION udvikler endnu bedre løsninger til gavn for kunderne.
Revision, regnskab og rådgivning er kerneydelser. I tæt dialog med kunder og med anvendelse af moderne revisionsprogrammer udfører ADVOSION en effektiv full-service revision på et højt kvalitetsniveau, herunder:
Regnskab og revision
Skat, moms og afgifter
Finansiering
Køb og salg af virksomhed
Ledelsesrådgivning
Du har en relevant uddannelse som HD(R) eller cand.merc.aud og har min. 5 års erfaring fra revision. Du har sandsynligvis siddet og arbejdet tæt på dine kunder og brænder for at komme ind i en organisation, hvor du kan få et større ansvar og sidde tæt på en totalrådgivning af kunderne.
Som person er du struktureret og evner at samarbejde med dine kolleger omkring kundeopgaver. Du er fagligt velfunderet, udadvendt og dygtig til at kommunikere såvel internt som eksternt og trives i en rolle, hvor du er med til at gøre en afgørende forskel for ADVOSIONS kunder. Du er ansvarsbevidst, målrettet og engageret i at skabe langvarige og udviklende kunde/leverandørforhold.
ADVOSION tilbyder en stilling, som rummer særdeles gode personlige, faglige og relationelle udviklingsmuligheder for den rette person. ADVOSION er kendetegnet ved, at der er højt til loftet og stort rum for indflydelse for den enkelte medarbejder.
Arbejdssted: Skanderborg.
Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Consultant Camilla Bek Hansen på M: +45 31 66 23 32 eller Senior Director Lise Holler på M: +45 29 60 55 15.