SØG DETTE JOB
Klik på knappen herunder for at søge stillingen
Med lyst til at vækste europæisk succes indenfor automotive reservedelssalg
Med base i Viborg, Danmark, har JP Group A/S været en 100 % familieejet virksomhed siden grundlæggelsen i 1975. I dag er JP Group en af verdens førende virksomheder på eftermarkedet, der producerer og sælger højkvalitetsreservedele og tilbehør til europæiske og asiatiske biler til kunder i mere end 90 lande.
Som salgschef bliver du, med direkte reference til virksomhedens CEO, leder og medspiller for en gruppe af fagligt stærke salgsprofiler, internt og eksternt salg (BtB). Salgschefen får til opgave at sikre rette indsatser og salgsmæssige aktiviteter, så disse går hånd i hånd med virksomhedens strategi og de markeds- og udviklingsplaner, som ligger til grund for indsatsen. JP Group har en stærk kultur til forretningsorienteret beslutningstagning, der skabes ud fra et relevant og transparant afsæt i data.
Som salgschef er du dermed involveret i de strategiske overvejelser, men vægten i stillingen ligger i rollen som ”spillende træner” – taktisk og operationelt. Her er du orkestrerende samt direkte involveret i salgstræning og udvikling af organisationen, samt aktiv i opsøgende indsatser og involvering i egne kunder.
De primære ansvarsområder er:
Ledelse
Kommerciel forretningsudvikling
Din baggrund og erfaring har du fra en lignende stilling, hvor internationalt løsnings- og relationssalg har været omdrejningspunktet. Du har dokumenteret erfaring og gode resultater med at planlægge og eksekvere salg af løsninger, og du trives godt i rollen som aktiv spillende træner.
Du har eventuelt en relevant kommerciel eller teknisk uddannelse men erfaring med ledelse og gerne selvstændige løsningssalg på eksportmarkeder vægter højest, herunder større kontraktforhandlinger. Flydende dansk og engelsk i skrift og tale er et krav, og tysk er en absolut fordel.
Som person og leder trives du med at tage ansvar og trives med at igangsætte og eksekvere på et oplyst datadrevet grundlag. Dette stiller krav til de data, du arbejder med, og det forventes derfor, at du har en naturlig analystisk og rationel tilgang til din kommercielle og forretningsledelsesmæssige opgaver. Du er igangsætter og trives godt i et salgsorienteret miljø, hvor planlægning går hånd i hånd med hands-on eksekvering. Du er drevet af at skabe vækst/udvikling i tæt samarbejde med dine kolleger og trives godt i en omskiftelig hverdag med mange kontakter. Din motivation for at nå virksomhedens vækstmål er tydelige, og med din udadvendte facon fremstår du som en kompetent og forretningsorienteret leder.
JP Group tilbyder en spændende stilling i en central og vigtig position. Der er rig mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt – herunder at arbejde strategisk med vigtige områder for JP Group som helhed.
Arbejdssted: Viborg, med 60-70 årlige rejsedage
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Consultant, Julie Philipsen på Mobile: +45 61 31 40 04 eller Senior Director, Lise Holler på Mobile: +45 29 60 55 15. Alle henvendelser behandles fortroligt.