Følg os på
Senior Netværksspecialist

Bliv en del af et højt fagligt miljø i en af Nordjyllands største IT-organisationer  

 

Spar Nord Bank er Danmarks 5. største bank og medlem af gruppe 1 pengeinstitutterne, som fordrer stor opmærksomhed i IT-organisationen mod at sikre bankens systemløsninger, aktiver og tilhørende processer. I 2022 blev IT-organisationen formelt lagt sammen med Spar Nord Banks ”Digital Bank” og er i dag blandt de største IT-organisationer i Nordjylland bestående af fagligt stærke specialer inden for drift, udvikling og arkitektur- og programledelse.

Som Senior Netværksspecialist hos Spar Nord Bank bliver du en del af bankens tekniker-team og vil medvirke aktivt i at videreudvikle drifts-setup’et til at blive blandt de bedste i branchen. Du bliver et naturligt omdrejningspunkt og en faglig garant for den daglige netværksdrift og implementeringen af nye netværksløsninger, hvor sikkerhed vil være et fokuspunkt.

Opgaverne omfatter i hovedtræk:

  • Design og implementering af netværksløsninger
  • Optimering og drift af netværksløsninger
  • Netværkssegmentering
  • Automatisering af sikkerhedsrutiner og processer på tværs af platforme
  • Løbende optimering og forbedring af sikkerhed
  • Cloud netværk (Azure)
  • Deltagelse i relevante projekter og programmer på tværs af IT
  • Deltagelse i teknikerteamets vagtordning (ca. hver 9. uge)

Din baggrund er funderet i lignende stilling i en større organisation med ansvar for at sikre stabil og sikker drift samt løbende udvikling og optimering af IT-setup’et. Du har mindst 5 års erfaring fra et højt fagligt miljø med stor alsidighed i opgaverne, drift af netværk, infrastruktur, drift af større systemløsninger, cloud samt standard applikationer. Ideelt har du været i berøring med begreber som DevOps, Scrum, ITIL m.m.

Du har relevant IT-uddannelse, kombineret med viden inden for netværksdrift, infrastruktur, dark fiber løsninger, check point sikkerhedsløsninger, CISCO CCNA R&S, CISCO DCACI, CISCO ACI Multi-Pod, CISCO ISE, CISCO WLC.

Som person er du proaktiv, kvalitetsbevidst, samarbejdsorienteret og trives med kompleksitet. Du er positiv, med et godt humør og trives i et højt fagligt miljø med mange kontaktflader og interessenter.

Spar Nord Bank tilbyder en spændende og udfordrende rolle i et fagligt og forretningsmæssigt udviklende miljø med stor bredde og dybde. Spar Nord Bank er i konstant udvikling, og der findes gode vilkår for udvikling såvel fagligt og personligt.

Arbejdssted: Aalborg

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Consultant Lotte Kaldahl på mobil +45 40 47 60 20 eller mail lok@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
We are more than 200 people who work with knowledge, creativity and technology
Strategic counselling Marketing & Advertisement UX & Digital development PR & Communication Recruitment of leaders and specialists Event design

Privacy Statement Business Ethics Cookie Policy