Følg os på
Senior Projektleder

Til opførelsen af store energianlæg i en toneangivende energikoncern  

 

Som Senior Projektleder hos Verdo Energy Systems, bliver du en del af et robust A.M.B.A selskab med en sund økonomi og en velforankret organisation. Verdo Energy Systems er et strategisk fokusområde for koncernen, som arbejder mod at bidrage signifikant til koncernens udvikling og til den grønne omstilling. Forretningsområdet er under kraftig udvikling og oplever stor efterspørgsel på det nordiske og centraleuropæiske marked.

Med reference til Head of Project Execution, bliver du ansvarlig for større turnkey-projekter inden for opførelsen af biomasse-, affalds- og varmepumpeanlæg. Projekterne befinder sig i størrelsesordenen 50 – 150 mio. kr., og Senior Projektlederen bliver koblet på projekterne fra det tidlige salg- og designstadie med kunden, mod projektering og installering, indtil aflevering til kunde og serviceorganisation.  

De primære ansvars- og opgaveområder omfatter:  

  • Lede projekter fra initierende designstadie og kontraktforhandling til projektering, installation og aflevering af projektet 
  • Budgetansvar for gældende projekter samt sikre gennemførelse i henhold til aftalte tid, økonomi og kvalitet  
  • Facilitere og styre projektteams i størrelsesorden 5 – 20 deltagere afhængig af projektets størrelse og kompleksitet 
  • Deltage i den løbende udvikling af projektmodeller, best practices og standarder for optimal gennemførelse 
  • Kunde- og interessenthåndtering 
  • Bidrage til risikovurdering af større projekter i overensstemmelse med den gældende forretningsplan og -strategi  
  • Bidrage til en positiv, samarbejdsorienteret og løsningsfokuseret atmosfære på tværs af såvel divisionen, koncernen og organisationen som helhed  

Din baggrund er funderet i solid erfaring med projektledelse af større, tekniske turnkey-projekter, gerne med internationale snitflader. Det vil være en fordel med erfaring fra energisektoren, alternativt fra andre, relaterede projektindustrier, procesindustri, maskinbyggere eller tilsvarende. Du har dokumenteret erfaring med at drive projekter fra A-Z, kunde- og interessenthåndtering, rapportering til styregruppe og ledelse samt at drive det tværgående samarbejde.

Du har relevant teknisk funderet uddannelse, som gerne er suppleret med kurser i projektledelse, ledelse, kommercielle forhold. 

Som person har du stærke interpersonelle egenskaber og agerer myndigt, uformelt og retningsanvisende. Evnen til at etablere en positiv, samarbejdsorienteret atmosfære vægtes højt.

Verdo Energy Systems er sammen med Energisektoren i kraftig udvikling, og efterspørgslen er markant stigende. Du bliver en del af et forretningsområde og en organisation, som er i løbende udvikling, og der vil være rig mulighed for faglig og personlig udvikling i rollen.

Rejsedage: 30 – 50 dage p.a.

Arbejdssted: Randers eller Herning

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Consultant Lotte Kaldahl på M: +45 40 47 60 20 eller E: lok@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
We are more than 200 people who work with knowledge, creativity and technology
Strategic counselling Marketing & Advertisement UX & Digital development PR & Communication Recruitment of leaders and specialists Event design

Privacy Statement Business Ethics Cookie Policy