Følg os på
Teamleder – IT Support

Kan du skabe rammerne for ultimativ IT Support med 1. klasses service til alle i et førende advokatfirma, der samtidig giver arbejdsglæde og trivsel hos dine medarbejdere i teamet?

 

Som Teamleder for IT Support i et stort dansk advokathus vil du, udover at lede og sætte struktur for supportteamet, også deltage i den daglige support af firmaets +600 medarbejdere. IT Supportteamet består af 5 supportere, hvoraf 3 arbejder på kontoret i København, og 2 er placeret i Aarhus.

Det er essentielt, at du som Teamleder ser det som din ypperste opgave at skabe det bedste og mest effektive IT Supportteam, der via både proaktiv indsats og problemløsning giver den højest tænkelige brugertilfredshed og positiv feedback.

Med reference til IT-chefen vil du bl.a. have følgende ansvarsområder:

  • Sætte retningen og rammerne for teamet, hvilket bl.a. indebærer at skabe en høj grad af struktur omkring, hvem der gør hvad
  • Sikre et højt serviceniveau, og at medarbejderne i Supportteamet oplever en stolthed omkring det at levere et højt serviceniveau
  • Sikre god trivsel og sammenhold blandt supporterne og skabe motivation i teamet
  • Koordinere vagtplaner, mødetider, ferier og fridage
  • Sikre, at teamet arbejder efter gældende compliance og governance-krav

Der lægges stor vægt på et højt serviceniveau og gode vilkår for medarbejderne. Det betyder blandt andet, at du som Teamleder for IT Support kontinuerligt vil arbejde for at optimere serviceniveauet. Ingen opgave må anses for ubetydelig eller for lille, og opgaverne løses hurtigst muligt – med et smil!

Du kommer fra en lignende stilling og har en del års erfaring med 1. og 2. level support og gerne nogle års erfaring med ledelse af support-medarbejdere. Derudover er du meget service-minded og sætter en ære i, at alle brugere får en god og effektiv hjælp uanset problemets art.

Relevant erfaring vægter højere end uddannelse, og du har bred erfaring med forskellige IT-systemer, og har kendskab til netværksinfrastruktur, ITIL-principper, IT-service management, telefoni, viden om IT-sikkerhedsprincipper og kan begå dig på dansk og engelsk på alle niveauer.

Som person er du struktureret, i stand til at bevare overblikket og kan prioritere opgaverne i en travl hverdag. Derudover er du ansvarlig og god til at kommunikere tekniske oplysninger på en letforståelig måde til personer på alle niveauer i en organisation. Du leder og motiverer dine medarbejdere via synlighed og ved at gå forrest. Samtidig formår du at skabe struktur og trivsel hos dine medarbejdere.

Virksomheden tilbyder et attraktivt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og en uformel og personlig omgangstone. Hos virksomheden arbejder man i fællesskab ud fra en vision om, at man vil være et advokatfirma i en liga for sig. Det betyder, at én af de fornemmeste opgaver er at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at deres medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og udfordrende arbejdsliv. Derfor er fleksibilitet, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til alle medarbejdere.

Rejsedage: 5-10 dage om året til kontor i Aarhus.

Arbejdssted: København.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Research Director, Berit Nørregaard på M: +45 22 88 79 19. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
We are more than 200 people who work with knowledge, creativity and technology
Strategic counselling Marketing & Advertisement UX & Digital development PR & Communication Recruitment of leaders and specialists Event design

Privacy Statement Business Ethics Cookie Policy