Følg os på
Butikschef, IDEmøbler Helsingør

Vær med fra begyndelsen – til nyopført IDEmøbler søges proaktiv og sælgende butikschef!

IDEmøbler består af 33 bolighuse samt 6 tilknyttede bolighuse i Danmark, Island, Grønland og på Færøerne. IDEmøblers koncept er kendetegnet ved et bredt sortiment i godt design og særdeles god kvalitet med et landsdækkende netværk af mellemstore butikker med et gennemsnitligt salgsareal på ca. 3.000 m2.

Møbelkæden søger butikschef til åbning af ny butik i Helsingør. Som butikschef har du det fulde ansvar for driften af butikken. Du står i spidsen for dit eget team og har en forpligtelse til at skabe og opretholde den positive ånd og vindermentalitet, som IDEmøbler står for. Du er en del af holdet og ser dig selv som en spillende træner for hele holdet. Som butikschef er du også brandambassadør og kulturbærer, som skaber motivation hos alle medarbejdere til at udleve IDEmøbler-brandet og sætte kunden i fokus ud fra de tre værdier; kompetent, troværdig og ejerskab. Det forventes, at butikschefen går forrest og kan “walk the talk”.

Butikschefen er ansvarlig for at sikre højest mulige indtjening og omsætning, herunder at lede og motivere medarbejderne samt at sørge for, at butik og sortiment er præsenteret på en ordentlig måde hver dag.

Du har minimum 2 års erfaring som butikschef, og dine resultater taler for sig selv. Du har en stor faglig viden om retail og er en inspirerende og motiverende leder, der har sans for at skabe gode kunderelationer. Du har næse for godt købmandskab og har 100 % fokus på salg, kundeservice og medarbejdere. Det er ikke nødvendigt med erfaring fra møbelbranchen, men en fordel at have erfaring fra personligt salg f.eks. fra køkken-, tøj- eller bilbranchen.

IDEmøbler tilbyder et udfordrende job i en velkonsolideret virksomhed, et professionelt team af dynamiske medarbejdere i en flad organisation med høj grad af selvstændighed og korte beslutningsveje. Du er selvfølgelig også garanteret sparring og samarbejde med engagerede og kompetente kolleger.

Arbejdssted: Helsingør

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved Chefkonsulent Lise Holler på M (+45) 29 60 55 15. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

IDdesign er hovedselskab for møbelkæderne ILVAIDEmøbler, og IDdesign er dermed Danmarks største og førende detailhandler inden for møbler og boligindretning med ca. 1.000 medarbejdere, 71 møbelhuse i Danmark og i udlandet samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr. 

IDdesign er ejet af LARS LARSEN GROUP.

Se mere på www.iddesign.as

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
We are more than 200 people who work with knowledge, creativity and technology
Strategic counselling Marketing & Advertisement UX & Digital development PR & Communication Recruitment of leaders and specialists Event design

Privacy Statement Business Ethics Cookie Policy