Følg os på
Accounting Manager 

Har du et ønske om det fulde regnskabsansvar og muligheden for at kunne tage ejerskab på opgaver og projekter?

 

Som Accounting Manager hos GS1 bliver du den ansvarlige for regnskab og samlede bogholderi i en selvkørende, ung, finansafdeling bestående af i alt 4 medarbejdere, delt op i to; Rapportering og Analyse samt Regnskab og bogholderi.

Med reference til CFO / Head of Finance, Martin Langelund, vil du have ansvaret for at udarbejde, lukke og levere GS1’s regnskab. Det er derfor vigtigt, du har god erfaring i at kommunikere med revisorer og andre stakeholders.

Du skal have flair og interesse for IT-systemer og optimering, samt respekt for regnskabsreglerne. Da GS1 stadig er på en spændende IT udviklingsrejse, vil du få ejerskab over flere projekter relateret til økonomi og regnskab.

Af arbejdsområder kan nævnes:

  • Fakturering
  • Kreditor
  • Bank
  • Regnskab
  • Momsregnskab og skatte konto
  • Sparring CFO og Business Controllere
  • Kontakt med eksterne stakeholders, herunder bl.a. bank, revisor og forsikringsselskab

Din baggrund er min. 3 års erfaring fra en lignende stilling, eventuelt fra et revisonshus. Erfaring fra en accounting funktion (bogholderi) og regnskab.

Det forventes, at du har en gennemprøvet værktøjskasse, der omfatter økonomiske værktøjer kombineret med en god forretningsforståelse, en pålidelig personlighed og samarbejdsvillighed.

Du har en naturlig interesse i at arbejde med automatisering og IT, og har fokus på optimering og forbedring af opgaver og processer.

Du har en relevant økonomisk uddannelse (eventuelt en HD)/praktisk erfaring fra en accounting-funktion/afdeling.

Som person er du selvkørende med lyst til både at tage og få ansvar/ejerskab. Du er udadvendt og stærk til at kommunikere. Du er åben for at følge med IT udviklingen, forandringsparat og forretningsorienteret. Som medarbejder for økonomifunktionen er det vigtigt, at du evner at samarbejde med organisationen, og trives med at have det samlede ansvar.

GS1 tilbyder et spændende job med udviklingsmuligheder i en organisation i stor vækst. Du bliver en del af en organisation med stort fokus på digitalisering og udvikling, og vil derfor kunne påvirke dette. Samtidig får du hurtigt mulighed for at tage ansvar og ejerskab. GS1s virksomhedskultur er præget af en uformel tone, og de ønsker at gøre en forskel for deres medlemmer. GS1 går meget op i deres medarbejdere, blandt andet med mulighed for videreuddannelse, god pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og en aktiv personaleforening.

Arbejdssted: København V, med mulighed for hjemmearbejdsdage

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Konsulent, Louise Fabricius-Franck på M: +45 28 93 07 55. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik