Følg os på
Administrerende Direktør 

– med erfaring i byggeledelse og totalentreprise og evnerne til at videreudvikle en lokal og stærkt forankret entreprenørvirksomhed

 

Som Administrerende Direktør skal du fastholde og udvikle virksomhedens position som en anerkendt og vigtig drivkraft i Frederikshavn Kommune. Trigon er kendt for at levere høj kvalitet, markante byggerier samt udvikle byområder i hele kommunen. Trigon er ejet af Trigon Fonden og bidrager til denne. Fonden støtter forskning i kræft og sclerose og yder hjælp til tidligere og nuværende ansatte. Det giver virksomheden en særlig ånd og stolthed, der skal værnes om.

Trigon løser i stigende omfang opgaver udenfor kommunen i samspil med andre stærke spillere på markedet. Potentialet er fortsat stort, og det bliver din opgave, i tæt samspil med bestyrelsen og medarbejderne, at lede Trigon mod disse mål. 

Trigon er i dag sammensat af tre forretningsområder:

  • En anlægsvirksomhed
  • En servicevirksomhed
  • En byggevirksomhed

Som Administrerende Direktør får du ansvaret for at drive og udvikle byggevirksomheden samt ansvaret for at samle alle tre forretningsområder i en kommercielt veldrevet forretning, hvilket sker i naturligt samarbejde med de 3 afdelingsledere. Herudover forventes du, sammen med direktøren for Trigon Holding A/S, Karl Erik Slynge, at udvikle projekter i koncernregi.

Du er Trigons ansigt udadtilDu vil med din byggetekniske baggrund være involveret i kundekontakten og være overordnet ansvarlig for opgaveløsningen. Du skal tage vare på de mange trofaste kunder, og du skal opsøge nye. Du skal sikre et stabilt samarbejde med forretningspartnere. Som person er du udadvendt og ligefrem, og du har det bedst med mange bolde i luften.

Du er Trigons leder indadtil. Du skal passe forretningen, og du skal sørge for, at opgaverne løses med kvalitet og overskud på bundlinjen. Du skal medvirke til, at Trigon giver de bedste tilbud og eksekverer på demDu inspirerer, udvikler og leder medarbejderne, som hver dag giver det bedste til virksomheden og føler sig som en del af Trigon-familien. Dhar et skarpt blik for forretning, optimering og for udviklingsmuligheder samtidig med, at du er en opmærksom og nærværende personaleleder.

Du har erfaring med at lede en byggevirksomhed. Du har stor erfaring med at lede et byggeri, en totalentreprise og en virksomhed. Du har en god forståelse for de kommercielle muligheder i hele værdikæden fra tilbud til færdigt byggeri, og du kan eksekvere på disse. Du kan dokumentere, at du kan skabe vækst gennem ledelse og sikker opgaveløsning.

Din baggrund er formentlig funderet i en uddannelse som fx ingeniør, konstruktør eller anden relevant uddannelse, og du har erfaring med at skabe god forretning i byggebranchen.

Arbejdssted: Frederikshavn

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Direktør Karsten Romby Larsen på M: +45 21 77 23 44. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik