Følg os på
Administrerende Direktør

Til spændende nordjysk arkitekt- og ingeniørvirksomhed med stort vækstpotentiale

 

Som Administrerende Direktør hos BK NORD A/S skal du fastholde og udvikle virksomhedens position som en anerkendt nordjysk totalrådgivning med både arkitekter og ingeniører i samme hus. Du refererer til BK NORD A/S’ bestyrelse og får ledelsesansvaret for virksomhedens 15-20 medarbejdere, som varetager opgaver inden for erhvervsbyggeri, boligbyggeri, landbrugsbyggeri og forsikringsskader.

Som Adm. Direktør har du det fulde ansvar for at udvikle BK NORD A/S’ forretningsgrundlag og drift, herunder især:

  • Strategiudvikling, forretnings- og handlingsplan
  • Ledelse, organisering og medarbejderudvikling
  • Afsætning; salg, styrke relationer og forhandling
  • Drift og økonomisk styring

Det forventes, at du som Adm. Direktør hurtigt kommer til at fungere som en integreret del af dagligdagen med en pragmatisk, hands-on og løsningsorienteret attitude. Du går forrest i opgaveløsningerne og har, udover ledelsesansvaret, også fokus på projektudvikling, projektledelse, netværk og salg.

Du er en stærk leder med forståelse for ledelse, motivation og udvikling af videnstunge medarbejdere, som tilgår de forskellige tekniske fagområder med nysgerrig interesse. Du er en synlig leder, der hylder fællesskabet, går forrest i efterlevelsen af BK NORD A/S’ værdier, og som samtidig formår at prioritere og sætte fokus på det rigtige i den daglige opgaveløsning.

Du har erfaring med projektudvikling og projektledelse. Din erfaring kommer sandsynligvis fra et overordnet ansvar for en mindre eller mellemstor virksomhed eller en division i en større koncern. Du er velbevandret i rådgivningsbranchen eller som leder af en projektafdeling i en entreprenørvirksomhed. Du har en god kommerciel forståelse og kan dokumentere, at du kan skabe vækst gennem ledelse og sikker opgaveløsning.

Du har en relevant teknisk uddannelse som fx arkitekt, konstruktør eller ingeniør. Dette kan være suppleret med en kommerciel efteruddannelse.

Arbejdssted: BK NORDs kontor i Aalborg.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Research Consultant Pernille Bregenhøj på M: +45 22 42 15 09. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik