Følg os på
Business Coordinator

Fleksibel og struktureret koordinator, der med en blanding af overblik, detaljesans og smil sikrer høj kvalitet og service!

 

Unique Human Capital løser rekrutteringsopgaver (Executive Search samt Search & Selection), og vi har nogle fantastiske kunder inden for alle brancher. Vi søger endnu en dygtig Business Coordinator, som vil være med til at vækste og sikre vores høje kvalitetsniveau fra start til slut i rekrutteringsprocesserne. Vi er en klassisk projektorganisation, og du får derfor mange faste opgaver, der skal håndteres effektivt i løbet af de forskellige faser i hver enkelt sagsproces.

Med ro og overblik tager du et tydeligt og positivt ansvar for dine opgaver og yder den imødekommende service og backup, der skal til for at komme i mål med opgaverne rent administrativt. Du sørger for den endelige kvalitetssikring af alt materiale, der sendes ud af huset til både kunder, kandidater og samarbejdspartnere. Endelig er der meget administrativ dokumenthåndtering og GDPR-mæssige opgaver, som kræver struktur og processtyring.

Af udvalgte ansvarsområder og arbejdsopgaver kan følgende nævnes: 

  • Skriftlig støtte og oplæg til salgspræsentationer mm.
  • Klargøring af materiale ved opstart af nye sager
  • Registrering og oprettelse i systemer af kunder, sager mm.
  • Korrekturlæsning på alt skriftligt materiale, der sendes ud af huset på både dansk og engelsk
  • Koordinering af kandidatsamtaler, kundemøder og kalenderstyring
  • Oprettelse og fremsendelse af tests og tilbagemeldinger
  • Udarbejdelse og koordinering af det færdige præsentationsmateriale og agendaer
  • Endelig afslutning og nedlukning af sager i systemer samt ekstern kommunikation
  • Referent på ugentlige salgs- og driftsmøder mm.
  • Assistere ved præsentationsdage og kundemøder

Du har en kommerciel uddannelse, helst på bachelor eller kandidatniveau, og du har en stor interesse i erhvervslivets sammensætning og dynamik. Herudover er du sprogligt stærk, både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, så du kan læse korrektur på indhold, formulering, grammatik og tegnsætning. Det er vigtigt med en udpræget detaljesans og interesse for de små nuancer, som nogle gange kan gøre den store forskel.

Du kommer fra en lignende rolle med mange koordinerende og administrative arbejdsopgaver, der kræver fokus, struktur og overblik for at kunne prioritere og nå i mål indenfor deadlines, fx fra konsulentbranchen, projektorganisationer, rekruttering eller lign. der beskæftiger sig med tidsbegrænsede sager, højt tempo, service og mange professionelle stakeholders. Alternativt er du relativt nyuddannet kandidat med samme struktur- og detaljesans opnået via studiets mange projekter, eksaminer og/eller erhvervsrelevante studiejobs.

Som person er du smilende, imødekommende og oprigtigt interesseret i dine omgivelser med god situationsfornemmelse. Samtidig besidder du en naturlig modenhed og udstråler troværdighed med stor ansvarsfølelse for dine opgaver, der indgyder ro, stabilitet og tillid på tværs i organisationen. Du har et udpræget servicegen og er både selvstændig, energisk og effektiv.

Du trives med at være en hjælpsom og støttende kollega, der forstår at handle på tingene, tage ansvar og følge tingene til dørs med grundighed. Indstillingen bør være, at ingen opgave er for stor eller lille, og at du står klar til at løse alle typer opgaver – også når de opstår med kort varsel.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Med reference til Research Director bliver du en del af search- og koordinatorteamet på 15 personer, og du vil desuden arbejde tæt sammen med de kundeansvarlige konsulenter og searchere, da vi altid løser opgaver i teams. Vores organisation bygger på et meget uhøjtideligt og lavbureaukratisk miljø, hvor de menneskelige værdier sættes højt, og ordentlighed er et vigtigt nøglebegreb.

Du vil få et interessant job i en nøgleposition med en stor kontaktflade både internt i organisationen og eksternt til kunder og kandidater i mange brancher. Du får derfor udvidet dit indblik og netværk betragteligt i erhvervslivet.

Arbejdssted: Aarhus C.

Arbejdstid: Fuld tid med daglig arbejdstid primært mellem kl. 8-16, men fleksibilitet er nødvendig, da peaks og korte deadlines kan forekomme.

Vil du vide mere om stillingen og Unique Human Capital, er du velkommen til at kontakte Research Director, Berit Nørregaard på M: +45 22 88 79 19 eller E-mail: bn@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik