SØG DETTE JOB
Klik på knappen herunder for at søge stillingen
Vil du være med til at drive den fortsatte udvikling i landets største danskejede fastfoodkæde?
Som Business Development Manager/CBDO hos Sunset Boulevard bliver du overordnet strategisk ansvarlig for forretningsudviklingen på koncepter, facility og placeringer. Dette indebærer at sikre den fortsatte udvikling af forretningen og det høje og ambitiøse udviklingstempo. Ansvarsområdet består af Facility, Place, Restaurant design og Forretningsudvikling.
Du kommer som Business Development Manager/CBDO til at stå i spidsen for et team af fagligt dygtige medarbejdere med et stort drive og passion for deres arbejde. Du vil deltage i ledermøder m.m., såfremt agendaen for mødet har relevans.
Hovedkontoret og din daglige arbejdsplads er placeret i Kolding, tæt på motorvejen. Sunset Boulevard er en lille, men super ambitiøs organisation, som tilbyder masser af fleksibilitet, hjemmearbejdsdage og både personlig og faglig udvikling. Og så er det en arbejdsplads, der for længst har udskiftet årlige MUS-samtaler med månedlige trivselssamtaler, man har reduceret ineffektive og lange møder med korte beslutningsmøder og ja, så har man indført en 4 dages arbejdsuge, fordybelsestid, som er et absolut værdsat værktøj hos ansatte i Sunset Boulevard. Det kan du komme til at høre meget mere om.
Af væsentlige fokusområder for Business Development Manager/CBDO kan nævnes:
Du kommer med en solid erfaring med forretningsudvikling fra retail, restauration, FMCG eller en lignende industri, hvor der er mange enheder. Du har vist, at du er eksekveringsstærk og har gennemført og implementeret flere forretningsudviklingsprojekter, hvilket har givet dig solide erfaringer inden for forretningsudvikling, facility og udvikling af nye placeringer.
Du er en naturlig leder og forandringsagent, som inspirerer og flytter retning. Du er vant til at agere som både coach, sparringspartner og hands-on leder. Din ledelsesmæssige erfaring har du fået som linjeleder af et mindre team, eller måske du allerede i dag har ledelse af ledere.
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, dog vægtes det højt, at du er eksekveringsstærk og har veldokumenterede resultater i forbindelse med forretningsudviklende projekter.
Du er en dygtig kommunikatør og har gode samarbejdsevner på forskellige organisatoriske niveauer, horisontalt såvel som vertikalt. Hertil er det afgørende, at du har erfaring med håndtering af mange stakeholders, eksterne såvel som interne.
Rejsedage: 10-15 dage om året, hovedsageligt til Norge, Sverige og Tyskland.
Arbejdssted: Kolding, men Sunset Boulevard tilbyder en høj grad af fleksibilitet i forhold til antal dage på kontoret.
Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Research Manager, Henriette Toftgaard Pedersen, på mail: htp@uhc.dk, eller Research Consultant, Camilla Bek Hansen på M: +45 31 66 23 32, eller på mail: cbh@uhc.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.