Følg os på
CFO

Kan du, med en pragmatisk tilgang, sikre et kvalificeret grundlag for forretningsudvikling samt den interne og eksterne rapportering, og har du erfaring fra en økonomifunktion, der er værdiskabende og aktivt deltagende i forretningen? Så søger BMS Heavy Cranes A/S en CFO til en udfordrende og udviklingsorienteret stilling.

 

Som CFO hos BMS Heavy Cranes A/S får du det overordnede ansvar for økonomifunktionen både nationalt og internationalt. Du vil som CFO få en bred vifte af opgaver, hvor man gennem proaktivitet, dialog, analyse og forbedringer er med til at sikre et opdateret overblik over virksomhedens økonomi, projekter, aktiviteter, likviditet og ressourcer.

Med reference til virksomhedens CEO bliver du en del af ledergruppen, hvor du vil få et tæt samarbejde med de ledende medarbejdere i BMS Heavy Cranes A/S og i datterselskaberne. Som CFO vil du fungere som tæt sparringspartner for CEO, og det forventes, at du spiller en aktiv rolle overfor flere primære samarbejdspartnere, dette både i Danmark og i udlandet. Det er dit ansvar som CFO løbende at informere om den økonomiske udvikling og status for alle aktiviteter i organisationen til ledergruppen og bestyrelsen. Det strategiske fokus for de kommende år er bl.a. resultatfokus, vækst og udvikling af virksomheden, og du vil som CFO spille en stor rolle i implementeringen af denne strategi, hvor du får en opgave i at strukturere arbejdsgange og processer med fuldt fokus på at understøtte alle forretningsgange i virksomheden.

Det samlede ansvar i rollen som CFO for BMS Heavy Cranes A/S omfatter følgende områder:

  • Ledelse og organisering
  • Regnskab og rapportering
  • Business controlling og likviditetsstyring
  • Strategiudvikling
  • Projektledelse

Din ledelsesmæssige baggrund er stærk, hvor du, synlig og uddelegerende, har skabt resultater. Din erfaring kommer fra ledelse af en økonomifunktion, hvor evnen til at agere på såvel strategisk som taktisk/operationelt niveau er bevist. Vigtigt er også lyst og motivation for at være hands-on på processer og konkrete opgaver i økonomifunktionen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med økonomistyring i en kompleks og voksende international projektvirksomhed. Dertil forventes det, at du er stærk på forretningsudvikling og gerne har flere års erfaring med controlling og økonomisk styring på tværs af landegrænser.

Du har relevant uddannelse som cand.merc.aud. eller lignende. Dertil gerne erfaring fra en økonomifunktion i en international koncern.

Som person er du kommunikerende og evner at skabe følgeskab. Du er relationsskabende og mestrer at etablere og vedligeholde relationer, dette både internt såvel som eksternt. Du er proaktiv og robust og kan håndtere de svære beslutninger. Som leder er du involverende, har gennemslagskraft og er god til at eksekvere. Du har en kommerciel tilgang og evner at bevare overblikket samtidig med, at der er fokus på detajlerne. Du arbejder med en høj grad af integritet, er analytisk stærk og tager selvstændigt initiativ til nye tiltag.

BMS Heavy Cranes A/S tilbyder en spændende og udviklende stilling. Du vil blive en del af en international virksomhed, som står over for en forretningsmæssig og organisatorisk udvikling. Som CFO er der udviklingsmuligheder af personlig, ledelsesmæssig og faglig karakter i takt med, at organisationen vækster.

Rejsedage: Der må indregnes, hvad der svarer til ca. 3-4 ugers rejseaktivitet årligt. Dette er hovedsageligt rejseaktiviteter til BMS Heavy Cranes A/S datterselskaber eller nye potentielle markeder.

Arbejdssted: Nørresundby.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Karsten Romby på M: +45 21 77 23 44 eller Camilla Spanggaard Andersen på M: +45 28 60 97 87. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik