SØG DETTE JOB
Klik på knappen herunder for at søge stillingen.
Vil du være med til at sætte kursen for en spændende og forretningskritisk digitaliseringstransformation?
Som Dataspecialist hos Junckers bliver du ansvarlig for et centralt og nærtstående udviklingsforløb fokuseret omkring opbygningen af Junckers’ nye masterdataprocesser.
Med reference til og i tæt dialog med Group IT Manager vil du være ansvarlig for at simplificere Junckers’ brug af data og skabe transparens på området. På sigt vil du støtte op om en omfattende transformation på tværs af organisationen med baggrund i dataanvendelse og innovation i tæt dialog med organisationens interne stakeholders.
Ansvarsområder vil bl.a. være:
Du har indgående erfaring med Master Data og kommer med praktisk erfaring fra traditionelle produktionsvirksomheder. Det er et plus, hvis du har projektledelseserfaring og har været involveret i digitaliseringsprocesser tidligere. Derudover forventes det, at du har erfaring med ERP-systemer.
For at trives i rollen, har du veludviklede kommunikationsevner og formår at kommunikere komplekse tekniske problemstillinger på tværs af fag- og målgrupper, når du bevæger dig rundt i forskellige organisationsafdelinger. Afslutningsvis er det vigtigt, at du har en grundlæggende god forretningsforståelse.
Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi, informationsteknologi, data management el.lign. Vigtigst er indgående erfaring med Master Data.
Som person er du opsøgende og initiativrig. Du er en stærk formidler med beslutningskraft, som trives med at bringe sin faglighed i spil over for forskellige målgrupper. Samtidig er du løsningsorienteret, struktureret og selvledende og formår at drive processer og projekter på selvstændig vis.
Der tilbydes en nyoprettet stilling, som giver dig en enestående mulighed, hvor du får en værdifuld rolle i at bringe Junckers til næste digitale niveau. Der vil være rige muligheder for, at du kan udvikle dig og tage ejerskab for optimering af processer og systemløsninger.
Rejsedage: Ingen betydelig rejseaktivitet.
Arbejdssted: Køge.