Følg os på
Direktionssekretær/PA

Brænder du for at understøtte direktionen, og evner du at spille andre gode?

 

Som Direktionssekretær/PA for direktionen i LARS LARSEN GROUP bliver du en del af et team, som arbejder for at skabe værdi for familien bag selskabet og selskaberne ejet af LARS LARSEN GROUP.

Med reference til CEO, og understøttende for den samlede direktion som rummer CEO, CFO og CIO,  bliver din vigtigste opgave at supportere direktionen, og i særlig grad CEO, med alle former for forretningsunderstøttende, administrative og praktiske opgaver, hvor struktur, planlægning og eksekvering er forudsætningerne for succes.

Du evner at være 2 skridt foran og gør en dyd ud af altid at være på forkant. Dette give ro til egen opgavehåndtering samtidig med, at direktionen føler sig godt hjulpet – og dermed kan holde rette fokus.

Af ansvarsområder og opgaver kan nævnes:

Personlig understøttelse af direktionen/administrative opgaver

  • Kalenderstyring og koordinering
  • Rejseplanlægning
  • Mødeindkaldelse og forberedelse
  • Agenda, materiale og referater
  • Udarbejdelse af standarder og præsentationer
  • Skriftlige/visuelle præsentationer og oplæg
  • Korrekturlæsning (på dansk og engelsk)
  • Dokumenthåndtering
  • Deltagelse i bestyrelsesmøder som referent
  • Hjælpe med at eliminere uhensigtsmæssige processer så man hurtigt og effektivt når i mål

Kommunikation

  • Sikre et relevant og højt informationsniveau til såvel interne som eksterne interessenter
  • Vedligeholde ekstern kommunikation, herunder hjemmeside mm.

Direktionssekretær/PA rollen udleves i praksis, og det er afgørende, at CEO og direktionen som helhed imødekommes på deres behov og assisteres med hjælp til dag-til-dag opgaver inden for praktiske og administrative opgaver. Din grundindstilling bør være, at ingen opgaver er for store eller små, og at du står klar til at løse alle typer opgaver – også når de opstår med kort varsel. Du bidrager, blandt meget andet, med kalenderstyring, planlægning og eksekvering af planlagte møder internt/eksternt, alle former for skriftlige materialer mm. Du er proaktiv og informativ og forstår at agere fejlfrit i kommunikationen på såvel dansk som engelsk.

Du kommer med en solid erfaring fra en lignende rolle, hvor du har erfaring med at supportere en eller flere medlemmer på C-niveau. Du har god praktisk erfaring og en gennemprøvet værktøjskasse inden for Office pakken, hvilket gør dig i stand til at arbejde effektivt med administrative opgaver og processer.

Du har et udpræget servicegen og forstår rettidigt, og med rette personlig tilgang, at imødekomme forskellige opgaver og forespørgsler uden at miste fokus. Som person er du selvstændig og energisk og arbejder struktureret. Ligeledes er du tillidsvækkende og formår at samarbejde med organisationens øvrige fagligheder inden for økonomi, investering og controlling.

Arbejdssted: Brabrand.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Manager, Henriette Toftgaard Pedersen på M: +45 60 21 02 31 eller Account Director Lise Holler på M. +45 29 60 55 15 Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik