Følg os på
Direktør

Vil du stå i spidsen for et topmoderne fjernvarmeanlæg og arbejde målrettet med den grønne agenda?

 

Som Direktør hos Hammel Fjernvarme bliver du ansvarlig for den daglige ledelse og drift og den langsigtede udvikling af selskabet, så det fortsat imødekommer samfundets krav til en miljørigtig og grøn fjernvarmeproduktion. Du vil stå i spidsen for Hammel Fjernvarme og vil gennem effektiv drift og involverende ledelse sikre at selskabet fortsat leverer billig og miljørigtig varme til de ca. 4000 kunder, som ejer Hammel Fjernvarme.

Du refererer til Hammel Fjernvarmes bestyrelse og får ledelsesansvaret for selskabets 15 medarbejdere, som varetager opgaver inden for drift, ledningsnet og administration. I tæt samarbejde med både bestyrelse og medarbejdere bliver det dit ansvar at sætte fokus på optimal drift gennem dataopsamling og vedligeholdelsesplaner for at sikre, at Hammel Fjernvarme, ligesom i dag, har et af landets mest moderne fjernvarmeanlæg. Ligeledes vil du få en vigtig opgave i at repræsentere Hammel Fjernvarme i relevante fora og deltage i netværk og debatter med energi og den grønne agenda på dagsordenen.

Af arbejdsområder kan nævnes:

  • Investeringer, projekt- og driftsledelse
  • Langsigtet og strategisk udvikling af selskabet
  • Regnskab, økonomi, afgifter og rapporteringer
  • Personaleledelse
  • Samarbejde med bestyrelsen

Du har erfaring med drift og vedligehold af store anlæg og en teknisk uddannelse som ingeniør eller maskinmester. Det vil være en fordel med erfaring fra affaldsforbrænding og/eller forsyningsbranchen, men anden relevant erfaring er også interessant. Ligeledes har du erfaring med god personaleledelse, herunder mellemledere.

Som person er du systematisk, struktureret og en stærk kommunikator. Du står gerne i spidsen som en tydelig leder og som ansigt udadtil, både over for kunder og i det omgivende samfund. Du har en naturlig nysgerrighed for tidens tendenser inden for dit felt, og din tilgang til opgaveløsningen er struktureret og hands-on orienteret.

Hammel Fjernvarme tilbyder en spændende stilling som foregangsmand/kvinde og Direktør for ét af Danmarks mest moderne fjernvarmeselskaber med god mulighed for at sætte dit præg på selskabets fremtidige udvikling.

Arbejdssted: Hammel

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Research Consultant Stine Waldbjørn Kristiansen på mail: swk@uhc.dk Bemærk, at der på grund af sommerferien må forventes længere svartid. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik