Følg os på
Ekstern salgskonsulent

Relationsskabende profil med erfaring inden for løsningssalg

 

BESKO tilbyder, som en del af BPW Gruppen, innovative løsninger med en bred produktpalette, der spænder vidt og giver mange muligheder for kunden i forhold til at købe samlet ind hos en central leverandør. Produktporteføljen er særdeles attraktiv med dele til opbygning og vedligehold af køretøjer indenfor den tunge transportsektor.

Som ekstern salgskonsulent hos BESKO bliver du, med direkte reference til virksomhedens direktør, en del af en faglig stærk gruppe, der alle arbejder med salg til BtB kunder. Ansvaret ligger i at identificere beslutningstagere og etablere stærke og langvarige relationer med eksisterende og nye kunder i Danmark.

Det bliver din opgave at udarbejde og eksekvere salgs- og aktivitetsplaner for herigennem at etablere, udvikle og drive salgsprocessen fra første kundekontakt til kontrakten er underskrevet.

De primære ansvarsområder er:

  • Direkte salg – kontrakter og samhandelsaftaler
  • Bindeled mellem BESKO og leverandører i forbindelse med krydssalg på produktgrupper og segmenter
  • Udarbejdelse af kundeplaner og specifikke kundetilpassede løsninger
  • Videreudvikling af salgs-, kanal- og produktstrategi
  • Nedbryde virksomhedens generelle salgsmål og gøre dem til operationelle handlingsplaner
  • Messedeltagelse i begrænset omfang – Agromek og Transportmessen
  • Analysere og planlægge salgsindsatsen i relation til målgrupper
  • Sambesøg hos nøglekunder med kolleger fra BESKO, BPW og Ermax.

Din baggrund og erfaring har du fra en lignende stilling, hvor løsnings- og relationssalg har været omdrejningspunktet. Du har dokumenteret erfaring og gode resultater med salg af løsninger, og du trives godt i rollen med mange interne og eksterne stakeholders.

Som person er du igangsætter og trives godt i et salgsorienteret miljø, hvor den kundetilpassede løsning er afgørende for succes. Du trives med at have en klar plan og følge op på såvel indsatser som resultaterne heraf. Du er drevet af at skabe vækst/udvikling og trives godt i en omskiftelig hverdag med mange kontakter. Din motivation for at nå virksomhedens vækstmål er tydelige, og med din udadvendte facon fremstår du som en kompetent og troværdig salgskonsulent.

BESKO tilbyder en udfordrende stilling med stor indflydelse på den fremadrettede forretningsudvikling, herunder samarbejde med engagerede og kompetente kolleger.

Arbejdssted: Hele Danmark – base i Kolding eller Aarhus

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Account Director Lise Holler, Unique Human Capital, på +45 29 60 55 15. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik