Følg os på
Envision søger Strategisk Planner

Vi leder efter en Strategisk Planner. Sådan en der kan udarbejde platforme og strategier for ambitiøse brands. Sådan en der ved, hvad en god indsigt er og som kan finde nålen i høstakken. Sådan en, som kan gøre det komplicerede enkelt. Sådan en, der følger med i branchen og kender de bedste cases fra hele verden. Sådan en, der kan inspirere de kreative kolleger. Og ikke mindst sådan en, der kan lave værdifulde, gennemtænkte og velargumenterede løsninger.

Vi leder som udgangspunkt ikke efter en seniorprofil. Vi forestiller os at du har en smule erfaring og kender til grundpræmisserne for arbejdet som strategisk planner. Hvis du har en god digital forståelse og erfaring med CX-analyse er det en fordel. Men det er ikke et krav.

Selv er vi et af Danmarks største reklamebureauer med hovedkvarter i Aarhus og arbejder med en lang række stærke brands som for eksempel Hummel, Bilka, XL-BYG, Økologisk landsforening og WWF.

Kendetegnet for vores arbejde er, at vi går benhårdt efter at skabe effekt for vores kunder – og tror på, at det gode resultat altid kommer fra en kombination af begavet strategisk planning og stærk kreativitet.

Vores tilgang til planning er ”human centric”. Så hvis du er ligesom som os, så tror du, at effektive løsninger oftest er baseret på gode menneskelige indsigter – i kombination med solide kvantitative data.

Som Strategisk Planner er du på hjemmebane i forskellige metoder. Hos os arbejder vi oftest med interviews, fokusgrupper, workshops, observationsstudier, surveys, Indeks Danmark og selvfølgelig desk research. Men du behøver ikke være ekspert i dem alle. Og har du andre værktøjer på hylden, så hører vi gerne om dem.

Vores strategiske afdeling er i det hele taget kendetegnet ved nysgerrighed. På mennesket og på faget. Og hvis du stadig læser med og har kunnet nikke til (det meste af) ovenstående, så er vi også nysgerrige på dig!

Så vær lige sød at sende lidt om dig selv, dit CV og eventuelt nogle eksempler på dit bedste arbejde samt en kort beskrivelse sammen med dit CV og portfolie eller ring til Strategic Director Tomas Olesen på M: +45 51 24 34 21 og hør nærmere.

PS: Stillingen er med base i Aarhus, men du kommer sikkert også til at arbejde med nogle af vores kunder i København.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik