Følg os på
Erfaren projektleder til bundsolid entreprenørvirksomhed i vækst

Selvstændigt ansvar for spændende byggeprojekter.

 

Som Projektleder hos KASTBERG A/S får du mulighed for at tage selvstændigt ansvar for egne projekter.
Med reference til Hans-Jørgen Kastberg, som er Direktør og stifter af virksomheden, bliver det dit ansvar at drive projekterne og sikre fremdrift fra start til slut. Dine projekter vil strække sig bredt indenfor privat-, erhvervs- og industribyggeri og vil variere i størrelse. Fælles for dem alle vil være, at kvalitet, service og kundernes forskelligartede behov er omdrejningspunktet.

Dine ansvarsområder bliver bl.a. at:

  • sikre økonomi, tid og kvalitet i dine projekter
  • deltage i kalkulation og tilbudsgivning
  • stå for forhandlingen med underentreprenører på dine projekter
  • juridiske forhold

Du vil blive ansat med udgangspunkt i KASTBERGs kontor i Aars og vil få en afvekslende hverdag, hvor du både er på kontoret og ude på byggepladserne. Du bliver en del af et stærkt team, hvor der altid er mulighed for at hente sparring hos direktøren og de øvrige projekt- og entrepriseledere. Med KASTBERGs ca. 70 medarbejdere er der fleksible ressourcer til at imødekomme kundernes behov.

Du kommer sandsynligvis med en træfaglig baggrund som eksempelvis uddannet tømrer og har minimum 5 års erfaring med projektledelse eller byggeledelse, hvor du er vant til at varetage det selvstændige ansvar for hele projektfasen, lige fra projektering og igangsættelse til ledelse af byggeriet og aflevering til bygherren. Har du efterfølgende uddannet dig til Bygningskonstruktør eller ingeniør, vil det være et yderligere plus.

Som person er du ambitiøs og resultatskabende. Du har gode kommunikationsevner og en evne til at motivere og begejstre medarbejderne samt sikre forståelsen for værdien af teamwork. Du er kendetegnet ved at have et stort personligt engagement og gennemslagskraft. Du har et godt overblik, sans for helhed og en struktureret tilgangsvinkel til dit arbejde.

KASTBERG A/S tilbyder dig et job med et stort selvstændigt ansvar og gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Du vil blive en del af en bundsolid virksomhed, som siden stiftelsen i 1994 altid har tjent gode penge og skabt overskud i alle år.

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Director Karsten Romby på M: +45 21 77 23 44. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Søren Frichs Vej 42R
8230 Aabyhøj
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik