Følg os på
ERP Konsulent

Brænder du for at levere førsteklasses ERP-rådgivning samt bidrage til den teknologiske udvikling?

 

Som ERP Konsulent hos Gabriel får du til opgave at sikre optimal rådgivning af brugere og superbrugere i hele koncernen og på tværs af hele værdikæden. 

Med reference til Group IT Manager bliver du en del af ERP Teamet i Gabriel, som består af 2 – 3 kolleger i IT-organisationen i Aalborg. Dine arbejdsopgaver vil indebære udviklings-, support- og driftsopgaver. Derudover får du som ERP Konsulent en central rolle i at understøtte de internationale forretningsenheder og vil være en tæt kontakt og sparringspartner for superbrugerne og centrale interessenter i Gabriel koncernen.

Af arbejdsområder kan bl.a. nævnes:

  • Støtte superbrugerne i koncernen i form af kommunikation og træning med henblik på at opnå en ensartet og konsistent anvendelse af ERP-systemet på tværs af organisationen
  • I samarbejde med eksterne konsulenter drive udviklingsprojekter, herunder at definere projektkrav samt sikre projektimplementering
  • Varetage og løse interne drifts- og support-opgaver (primært 2nd level)

Din indgang til jobbet kan være dannet via flere vinkler, måske via interessen og indsigten i ERP-området, hvor du har samlet erfaring via en lignende rolle i en relativ kompleks virksomhed med internationale snitflader. Du kan også komme fra konsulentsiden, hvor du har ydet rådgivning og teknisk support mod forskellige virksomheder. Det afgørende er, at du brænder for at arbejde med IT-rådgivningsopgaver, at du er drevet af at lære nyt, lade dig udfordre og udvikling.

Du har en relevant uddannelse inden for IT, som kan være såvel meget teknisk som forretningsfokuseret, i begge tilfælde er du godt klædt på i at arbejde med krydsfeltet mellem forretning og it.

Som person er du nysgerrig og udviklingsorienteret og har en fleksibel og løsningsorienteret tilgang. Du er i besiddelse af et godt humør og har et socialt mindset. Derudover trives du med at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tingene går stærkt og kompleksiteten er høj.

Gabriel tilbyder muligheden for at blive en del af en succesfuld og innovativ virksomhed med stærke værdier, et globalt udsyn og fokus på vækst. Der er stor vægt på udvikling, ambition og kompetence som drivkraft til Gabriels fortsatte succes og ambition. Stillingen er en oplagt karrieremulighed med gode betingelser for såvel personlig som faglig udvikling.

Rejsedage: Du får en central rolle i at understøtte internationale forretningsenheder, hvor du selv har stor indflydelse på mængden af rejseaktivitet.

Arbejdssted: Gabriel HQ, Aalborg

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Director, Tina Visbech Brun på M: +45 21 15 15 75. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik