Følg os på
Family Office Manager

Med lyst til at arbejde med projekter og økonomi i Navest

 

Med reference til CEO, og i tæt samarbejde med det øvrige team, vil du være ansvarlig for at understøtte ejerkredsen i Navest, herunder Jabamis 4 ejere. Her bidrager du til daglige og konkrete opgaver inden for administration, rådgivning og økonomi, det kunne eksempelvis være:

  • Økonomisk rådgivning
  • Bidrage med analyser og talmæssige input til familien
  • Tovholder på udarbejdelse af personlige regnskaber for familien
  • Rapportering i henhold til Navest’ guidelines
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere
  • Understøtte i forbindelse med dokumentudarbejdelse og kontrakter
  • PA/ad hoc-opgaver

Kommunikation og projektstyring i forbindelse med strategiske fokusområder, herunder opgaver både i Danmark og i udlandet

Det er afgørende, at familien/ejerne imødekommes på deres behov for såvel hjælp til dag-til-dag opgaver indenfor administration, rådgivning og økonomi samt bidrag til årlige regnskabsmæssige opgaver. Du er proaktiv og informativ og forstår at agere i spændet mellem generationer. Dit digitale mindset gør, at du evner at tænke optimering og digitalisering af processer for herigennem at få frigivet tid og ressourcer til at være serviceorienteret og række proaktivt ud til ejerne.

Du kommer med en solid erfaring fra fx bank, revision eller en lignende rolle, hvor du gerne må have arbejdet med rådgivning og projektledelse. Du har god, praktisk erfaring og en gennemprøvet værktøjskasse inden for rådgivning og projektstyring og drives af at gøre hverdagen nem for dine nærmeste stakeholders. Du er erfaren bruger af Officepakken og evner at styre projekter i en hverdag, hvor opgaverne kan være mangeartede.

Du har en relevant økonomisk uddannelse som f.eks. bankuddannet, HD(R), cand.merc eller tilsvarende suppleret med stærke kommunikative evner. Du har et udpræget servicegen og forstår rettidigt, og med rette personlige tilgang, at imødekomme forskellige opgaver og forespørgsler uden at miste fokus. Som person er du selvstændig og energisk og arbejder struktureret. Ligeledes er du tillidsvækkende og formår at samarbejde med organisationens øvrige fagligheder inden for økonomi og investering.

Arbejdssted: Aarhus C

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Research Manager, Henriette Toftgaard Pedersen på M: +45 60 21 02 31 eller Senior Director Lise Holler på M: +45 29 60 55 15. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik