Følg os på
Finance Manager 

Med lyst til at arbejde med regnskab og økonomiske analyser – forretningsunderstøttende og proaktivt – i en international værdibaseret og markedsledende virksomhed

 

Som Finance Manager hos ETAC får du, med direkte reference til CFO, et centralt ansvar for 2 af gruppens selskaber. I tæt samspil med den øvrige økonomifunktion kommer du til at udgøre en central økonomisk og forretningsmæssig sparringspartner for de 2 enheder; ETAC A/S og Etac Patient Handling.

Fysisk placering vil være i ETAC-R82, som er lokaliseret i Gedved ved Horsens, hvor alle de danske enheder er lokaliseret. Du bliver leder for et mindre team, som eksekverer på accounting og HR – og kommer i den sammenhæng selv til at agere som spillende træner.

Dine overordnede ansvarsområder vil bl.a. omfatte: 

  • Ledelse og forretningsudvikling, herunder sparring med ledergruppen, ledelse af regnskabsfunktionens 2 medarbejdere inden for økonomi og HR, forretningsanalyser og samarbejde med de øvrige forretningsenheder samt samarbejde med revision og forsikringsselskaber
  • Økonomi og controlling, herunder forecast og ledelsesinformation til adm. direktør og den øvrige ledelse, business controlling, Transfer Pricing dokumentation, periodiseringer og budgettering
  • Regnskab og rapportering, herunder månedsrapportering og budgetopfølgning for begge forretningsenheder, regnskabsafslutning (måned, kvartal, år), koncernrapportering og financial controlling
  • Processer og compliance, herunder diverse ad hoc-projekter som opdatering af ERP-systemer og medvirken i implementering af Power BI mv.

Du har en relevant økonomisk uddannelse som fx cand. merc. aud., revisionsuddannet kombineret med HD(R) eller tilsvarende. Derudover har du minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling som enten Financial Controller eller Finance Manager og gerne fra en virksomhed med en international koncernstruktur. Har du ledelseserfaring, er det et plus men ikke et krav.

Som person er du forretningsorienteret og i besiddelse af et analytisk mindset. Du formår at tænke helhedsorienteret og at samarbejde på tværs af organisationen og forskellige forretningsenheder. Derudover har du gennemslagskraft, er omstillingsparat, personlig robust, proaktiv, vedholdende og tålmodig, og du trives med at have det samlede ansvar. Det er desuden yderst vigtigt, at du er team-orienteret og trives blandt højt kvalificererede medarbejdere, hvor fællesskab, samarbejde og holdånd gør en afgørende forskel.

ETAC tilbyder en stilling i en værdidrevet virksomhed, som er på forkant med udviklingen og kendetegnet ved en god virksomhedskultur, social ansvarlighed og et godt kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone.

Arbejdssted: Gedved, nord for Horsens

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Consultant Ane Dam Plougmann på M: +45 21 77 23 44 eller Senior Director Lise Holler på M: +45 29 60 55 15.  Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik