Følg os på
Financial Controller

Karrierestilling i velkonsolideret international koncern.

 

AMMEGA – Ammeraal Beltech Modular A/S er en af verdens førende producenter af plastmodulære bånd og kæder til intern transport. Ammeraal Beltech Modular A/S er en del af AMMEGA GROUP, som er ejet af den schweiziske kapitalfond Partners Group. Koncernen befinder sig i eksekveringen af en ambitiøs vækststrategi, hvor Ammeraal Beltech Modular udgør en hjørnesten.

Som Financial Controller vil du være drivende i at videreudvikle og styrke interne procedurer, nye standarder, systemer og forretningsgange, hvor data i højere grad bringes i spil som beslutningsstøttende elementer for kommende tiltag og aktiviteter. Med reference til CFO bidrager du med et særligt fokus på regnskab og compliance og bliver i den forbindelse driver og facilitator på udvikling og styrkelse heraf.

I rollen vil du fungere som en kompetent og forretningsorienteret sparringspartner vedrørende virksomhedens udvikling de kommende år, særligt i relation til at implementere processer, rammer og strukturer, der bidrager til optimering af validerings-, rapporterings- og controllingprocesserne.

Ansvarsområderne og arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  • Deltagelse i implementering af nye systemer
  • Procesoptimeringer i økonomi
  • Udarbejdelse af, samt implementering af, interne kontroller
  • Budgettering af OPEX i samarbejde med afdelingsleder samt månedlig budgetopfølgning
  • Månedsafslutning
  • Årsafslutning
  • Finansrelaterede projekter
  • Budgetudarbejdelse og –opfølgning
  • Kontinuerlig fokus på forbedringer
  • Sikre Best Practice for økonomifunktionen

Du har relevant økonomisk uddannelse som Cand.merc., HD Regnskab, Revision eller. Du har minimum tre års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har opnået god praktisk erfaring med financial controlling fra en international produktionsorienteret virksomhed. Din faglige profil er startet i revisionen, hvor du har opnået solid erfaring med regnskabstekniske standarder og metoder.

Som person er du en energisk og fleksibel holdspiller med et godt overblik. Samtidig har du blik for væsentlige detaljer og vægter kvalitet højt. Du kommunikerer åbent og ærligt, skaber transparens og evner at forklare komplekse problemstillinger på en letforståelig måde. Det er vigtigt, at du trives i miljøer, hvor udvikling, forandring og forankring er på dagsordenen.

AMMEGA – Ammeraal Beltech Modular A/S tilbyder et karrierejob med gode udfordringer og rig mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt i en robust og international virksomhed, hvor innovation og kvalitet er i højsæde.

Arbejdssted: Vejle

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital ved seniorkonsulent Tina Brun M: +45 21 15 15 75. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik