Følg os på
Forretningsudvikler/Konsulent

Sæt din konsulenterfaring og kompetenceprofil i spil og få stor indflydelse på kvalitet og ydelser i fremtidens social- og sundhedsområde!

 

Type2dialog vækster og har behov for endnu en erfaren konsulentprofil, som kan forretningsudvikle til de væsentligste områder inden for de kommunale og statslige enheder samt opdyrke kunder på det private socialfaglige område.

Du skal være et lysende fyrtårn, som kan sætte dagsordenen og generere opgaver fra start. Som Forretningsudvikler/Konsulent hos Type2dialog, skal du tage ansvar for helheden ved både at bidrage til virksomhedens økonomi, kvaliteten i opgaveløsningen og trivslen hos dig selv og dine kolleger. Alle konsulenter i Type2dialog er reelle konsulenter – så en stærk salgsprofil skal kombineres med en stærk leveranceprofil.

Med reference til den adm. direktør skal du sætte dig selv forrest, når der skal handles ift. kunder, samarbejdspartnere eller kolleger. Det er essentielt, at du holder dig tæt på kunderne, forstår deres komplekse virkelighed og deres udfordringer og, via Type2dialog’s differentierings-parametre og ’value proposition’, kan skabe værdi for kunderne og fungere som deres betroede rådgiver.

Din baggrund er baseret på en faglig dybde indenfor primært socialområdet og sekundært sundheds- og ældreområdet. Kendskab til og erfaring med Serviceloven vil derfor være meget vigtig, da dette fagområde har stort fokus for Type2dialog i fremtiden. Du har solid erfaring som konsulent erhvervet i andre konsulenthuse, og du har et veludbygget og bredt netværk i den kommunale sektor på ledelsesmæssigt niveau.

Du er akademiker med en høj abstraktionsevne, gerne med en relevant sundheds- eller socialfaglig uddannelse på højt niveau, fx cand.scient.pol., cand.pharm. eller cand.pæd. kombineret med en kommerciel og/eller ledelsesmæssig overbygning, fx Diplom/Master i Ledelse, MBA eller lign. Alternativt har du en mere kommerciel kandidatuddannelse, fx cand.merc., cand.polit. eller tilsvarende.

Som person er du kreativ, banebrydende, handlekraftig, ordentlig, værdiskabende, fleksibel og samtidig ambitiøs og struktureret med en ydmyg og respektfuld tilgang til tingene. Du har udpræget høj moral og etisk kodeks, og du ’har hjertet med’ i dine handlinger med stor lyst til at skabe arbejdsglæde omkring dig.

Type2dialog tilbyder en både spændende og givende jobmulighed med stor indflydelse på udviklingen af den samlede forretning og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Du får nogle meget passionerede ildsjæle, med hvert deres faglige speciale, som nærmeste kolleger, og der er således alle muligheder for at udvikle sig både fagligt, ledelsesmæssigt og personligt.

Rejsedage: Opsøgende salg og udførende konsulentarbejde til kunder i hele landet. Du får selv ansvar for tid og planlægning.

Arbejdssted: Kontor i Lyngby

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Morten Andersen på M: +45 29 47 30 60. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik