Følg os på
Head of Supply Chain & Logistics

Vil du dyrke glæden i den mest succesfulde og fremadstormende sportskæde i Danmark?

 

Som Head of Supply Chain & Logistics hos SPORT 24 vil du, i tæt samarbejde med logistikcentrets tre managers, stå i spidsen for udvikling og fastholdelse af den høje og stabile kundetilfredshed, arbejdsglæde og effektivitet – for herigennem at sikre fortsat optimal økonomisk drift af den fulde værdikæde i Supply Chain, i en samlet SPORT 24. Funktionen rummer såvel SPORT 24, SPORT 24 Outlet, SPORTIGAN, Franchisetagere, H-SHOP, Team and Business Division og E-commerce.

SPORT 24 flytter i Q1-Q2/2022 ind i en helt nyopført og delvist automatiseret lagerbygning, hvorefter alle logistikfunktioner rykkes sammen til én enhed. Opgaven for Head of Supply Chain & Logistics bliver i første fase at få den daglige drift til at fungere, hvorefter opgaven består i optimeringer af driften og den fortsatte udbygning af lokationen, et projekt som allerede er igangsat.

Med reference til CEO vil Head of Supply Chain & Logistics indgå i ledergruppen, hvor man sikrer samarbejde og samtænkning af den samlede funktion i Supply Chain og Logistik. Dette for et samlet fokus på at sikre SPORT 24’s fortsatte udvikling og realisering af opstillede mål på tværs af segmenter, afsætningskanaler og landegrænser.

Af arbejdsområder kan nævnes:

  • Drift og udvikling af Supply Chain og Logistik
  • Optimering af Supply Chain og flow
  • Ledelse af Supply Chain og logistikteamet

Du besidder en solid ledelsesmæssig erfaring indenfor Supply Chain og logistik fra en tilsvarende stilling hos førende retail- eller handelsvirksomhed, hvor du har skabt mærkbare resultater indenfor driftsoptimering og økonomi, og du trives i rollen som en inspirerende personaleleder.

Du har en relevant uddannelse på kandidat eller bachelor niveau inden for Supply Chain Management, logistik eller lignende.

Som person er du proaktiv, vedholdende og samarbejdsorienteret. Du har god gennemslagskraft, er social intelligent og mestrer at opbygge og vedligeholde gode relationer til både interne og eksterne interessenter. Som leder er du synlig, du involverer dine medarbejdere og tør uddelegere og give ansvar og opgaver videre til andre.

SPORT 24 tilbyder en indflydelsesrig og central stilling i en succesfuld virksomhed med stor mulighed for at påvirke virksomhedens resultater i samarbejde med engagerede kolleger. SPORT 24 er kendetegnet ved en agil og flad organisationsstruktur, en omgangstone præget af humor og evnen til at interagere uformelt på tværs af hele organisationen.

Arbejdssted: Silkeborg

Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Unique Human Capital, Senior Director Lise Holler på M: +45 29 60 55 15 eller Research Consultant Julie Philipsen på M: +45 61 31 40 04. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Unique Human Capital A/S
/ /
cvr: 31502705
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
Skelagervej 375E
9000 Aalborg
Christiansgade 30
8000 Aarhus C
Vi er over 200 mennesker, der arbejder med viden, kreativitet og teknologi
Strategisk rådgivning Marketing & Reklame UX & Digital udvikling PR & kommunikation Rekruttering af ledere og specialister Event design

Privacy Statement Forretningsetik Cookie Politik